Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henri Nathansen: Mod Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
934
Mod Aften.
Damenatur, der meget vel vidste, at Poesiens Himmelbjærg var
noget andet end Virkelighedens Amager. Netop dette, at hendes
Tankegang aldrig slog Volter, men gik i roligt Trav, havde behaget
ham fra den første Gang, han traf sammen med hende, og det
havde siden hen atter og atter slaaet ham, hvor megen Fornuft
hun — der dog kun var en Kvinde — var i Besiddelse af, og
hvor megen Omtanke der laa til Grund for hendes Anskuelser og
Domme.
Selvfølgelig maatte hun tages paa en bestemt Maade fra første
Færd. Saadan en Smule du haut en bas — lidt faderligt
overbærende. Hun maatte have Fornemmelsen af, at det var ham,
der tog hende, og ikke omvendt. Først og fremmest ikke for megen
Eftergivenhed og ikke for mange Indrømmelser. Thi mærkede en
Kvinde først, at en Mand lempede, firede og gav efter — saa Gud
hjælpe os alle! Det var jo netop det, som saa faa Mænd vilde
eller kunde forstaa, at det gjaldt om at holde sin Selvfølelse, sin
Ægtemandsværdighed og sine Rettigheder som Husbond og Herre
strengt afsondrede fra al Forelskelsens péle-méle. Derfor behøvede
man slet ikke at vise sig mindre kærlig og hensynsfuld. Men alt
med Maade. Ingen Overdrivelser og Forløbelser! —
Naar alt kom til alt, var han jo som skabt til at blive en god
Ægtemand og — eventuelt — Familiefader. Han var økonomisk
anlagt, meget økonomisk, i en sikker og anset Stilling, havde ingen
fremtrædende Pebersvendeuvaner — i Grunden slet ingen. Og han
havde altid haft den rette Forstaaelse af Maaden, hvorpaa Kvinder
skulde tages — saadan lidt følsomt, lidt tilforladeligt. Naar det
kom til Stykket, var de jo i det Kapitel saa godt som alle ens.
Han havde Gudskelov kendt en Del — ikke saa ganske faa.
Naa — han vilde naturligvis paa ingen Maade sammenligne
hende med dem, han havde staaet i et mere intimt Forhold til.
Bevares! Men der var Ligheder hos dem alle og naralig i Maaden,
hvorpaa de skulde vindes. — —
Mærkeligt nok for Resten, at en Pige som Edith Wang ikke
forlængst var gift og hjemfaren. Der var dog baade Begavelse,
Skønhed og–-. Gamle Wang havde jo efter Sigende efterladt
sig en Del. Ganske vist blev den Slags Ting altid overdrevet, men
noget var der temmelig sikkert.
Hun maatte efter alle Solemærker at dømme have haft mange
respektable Tilbud i sin Tid. Men sandsynligvis havde hun som
saa mange andre vaklet og vraget. Og saa var vel Tiden kommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
