Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Nikodemus’ Skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Netodemus’ Skriftemaal
„I vår faders hus’- det tror jeg nu ikke paa. Men hvem der
har tænkt over Sagen, tør egentlig afgjort forkaste, at der er noget
ud over og bag ved Døden? Naar vi tror vore Øjne og tager vor
Sanseverden helt for gode Varer som den virkelige, egentlige, synes
det ganske vist ikke let muligt at tænke sig nogen fortsat
Eksistens efter Legemets Undergang. Men fornuftige Folk véd nu dog
alligevel, at det hele er en Fænomenverden, vi lever i, og at det
kun er vore egne Fornemmelser og Forestillinger, vi har paa første
Haand, medens vi selv skaber os vort Verdensbillede ud af vort
eget „Jeg". Hvordan skulde saa egentlig dette Bevidsthedsprodukt
kunne vende tilbage og lære noget om selve Bevidsthedens Ophav
og Ende? Det vilde jo være som om Personerne i en Digters Værk
vilde træde ud af Bogens Blade og slaa ham Pennen af Haanden.
Det føler jeg i Nat, da Dødens Aande — jeg véd ikke
hvorfor — svæver mærkbart her inde i Stuen, medens min Kone og
mit Barn sover rolig ved Siden af, — at alle Spekulationer ud fra.
hvad jeg har set og læst og oplevet, ikke kan bruges til det
mindste over for Døden, og at Ensomheden fra min Dødstime ogsaa
forvandler hele mit Liv til et Eneboerliv, hvor mange Baand jeg
saa knytter til mine Medmennesker og hvor meget jeg end kaster
mig ud i Livet.
Alt andet lærer man i Skolen af nyttigt og unyttigt, alt andet
faar sin særlige Pleje og Arne i Samfundets Institutioner, men
hvad gøres der uden for de konfessionelle Kirker for at opdrage de
unge og mane de ældre til nu og da at blive for Alvor ensomme
med sig selv og orientere sig over Liv og Død? Og hvad er under
vore Forholds sammensatte Livsformer og Mangfoldighed baade
vanskeligere og vigtigere end nu og da at samle sig til fri
Oversigt over Helheden og genføde Enkeltheden og Enheden i sig?
Det er jo dette, jeg prøver paa, naar jeg om Aftenen lægger
mine juridiske Papirer bort og alle andre er til Sengs i Huset. Jeg
sidder i Tystheden og hører.. .. Mærker Blodet syde let i Øret og
banke sagte mod Halskraven! fornemmer næsten, hvor det gaar
sine dunkle, snoede Gange rundt i Legemet. Hører Uret dikke
trofast og uafladelig Sekundernes Sum fuld og dreje Viserne Skub
for Skub frem paa Skivens Kres. Følger, hvordan mit
Aandedræt rolig fylder og tømmer Lungen. Alt, der sysler uænset med
at bære Livet, kommer i denne tyste Time frem paa Overfladen,
medens det forvirrede Meget, der optog mig i Dagens Løb, er gaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
