Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Edv. Lehmann: Høffdings Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Høffdings Religionsfilosofi 326
Hvordan ser da saadan en „kritisk Monisme" ud? Den gør
for det første opmærksom paa, at vi i al vor Forsken stoler paa.
at der er en indre Enhed i Naturen. Saa lidt vi end kender til
den Aarsagsrække, der behersker Naturen, saa synes vi dogrT at
den vidner om et Enhedsprincip, og at dette er den sidste
Forudsætning for vor Erkendelse; det er ogsaa det, vi maaler
Erkendelsens Fremskridt paa: jo mere Enhed vi finder, des bedre er der erkendt,
og uden et saadant Enhedsprincip bliver Tilværelsen ikke forstaaelig.
Nu er der imidlertid intet i vor Viden, der borger for, at der
virkelig findes en saadan Enhed. Vi vinder den i Grunden kun
ved Tro og støder altsaa allerede her, inden for den tørre Erkendelses
Omraade, til sidst paa en Grundpaastand, som vi kunde kalde
religiøs, og et Noget, som man kunde kalde Gud. „Hvis man
definerer Gud som Princippet for Tilværelsens Forstaaelighed og
derfor igen som Princippet for Tilværelsens Enhed, saa viser der
sig her Muligheden af et med den videnskabelige Erkendelse
harmonisk foreneligt Gudsbegreb." „Ihm ziemt’s die Welt im Innern
zu bevvegen," siger Goethe. Et saadant Gudsbegreb er ikke nogen
Lap paa Naturens sidste Hul, endsige da noget Brud paa Naturens
Orden. Tværtimod: „Religionens højeste Begreb vil da netop
fordre Gennemførelsen af det videnskabelige Aarsagsbegreb, og
religiøs Forstaaelse og videnskabelig Forstaaelse vil ikke længere
udelukke hinanden." Den Forstandskarakter, som har udviklet
sig under den moderne Erfaringsvidenskabs Indflydelse, vil selv
kunne faa religiøs Betydning: „alle Spørgsmaal, Problemer og
Opgaver vil kunne stilles med det Øjemed klarere at fatte den store
Tanke, i hvilken Videnskaben og Religionen mødes."
Men kan et saadant Gudsbegreb da have religiøs Betydning?
Er det noget andet end en fysisk Hypotese? Ja, hvis vi blot brugte
det til at forklare Naturen, saa var der ikke vundet noget religiøst;
men vi lever ikke blot for at forklare Tingene, der er ogsaa
noget, der hedder at sætte Pris paa Tingene. Hver Gang vi
føler Velbehag eller Ubehag, overalt hvor vi nyder Skønhed, ytrer
Sympati eller Kærlighed; naar vor Samvittighed rører sig eller
Sindet hæver sig til Andagt, foretager vi Vurderinger af de
Tirig, som omgiver os. Der er en Værdiernes Verden og ikke
blot en Tingenes Verden her i Tilværelsen, og enhver Ting
kan blive til en Værdi, hvis der er nogen, der forstaar at vurdere
den. Men medens det gaar nogenlunde let at faa Folk til at
skønne Nytten ved en Ting eller at se det smukke eller gode der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
