Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
Bidrag til Skandinavismens Historie 458
niserede som „næppe vel hørte" Sandheder1). Personligt var
Forholdet i øvrigt venskabeligt; de mødtes navnlig ofte i A. Hages
Hus, hvor Blixen var en hyppig Gæst.
1 1860 nødtes Ploug til at komme ind paa det for Danske
noget delikate Spørgsmaal: den norske Statholderstrid. Uden at
gaa nærmere ind paa denne Sags Detailler mener
„Skandinavismens" Forfatter, at Ploug handlede uklogt ved i denne at tage
Parti for Nordmændene, og han tillægger denne Holdning fra
Plougs Side en vis Betydning som stødende Svenskerne fra o?.
Hvad det sidste Punkt angaar, da synes den ærede Forfatter ikke
at have helt Uret, idet han ved Citater af svenske Blade — det
er overhovedet hans væsentlige Fortjeneste at give fyldige Uddrag
af den svenske Presse — paaviser, at man i Sverige lagde Mærke
til Plougs Stilling i denne Sag. En modsat Holdning vilde
imidlertid have indbragt os Ubehageligheder fra Nordmændene. Plougs
Stilling maatte i Hovedsagen være given derved, at de
stockholmske Skandinaver, særlig August Sohlman og hans
„Aftonblad-støttede de norske Krav. Dette har Forfatteren overset. Det vilde
dog have set besynderligt ud, om Ploug havde stillet sig paa
Storsvenskernes Side mod de svenske Skandinaver. — 1 disse
Aar kom i øvrigt Ploug til at staa Sohlman nær, og der udviklede
sig et varmt Venskab, der varede til dennes tragiske Død i den
kraftigste Manddomsalder i Sommeren 1874. Fra nu af er det
væsentligt fra ham, at Ploug henter sine Domme om politiske
Forhold i Sverige.
Det synes efter Plougs Papirer at dømme, som om han paa
’l Det er et stift Stykke, naar Forf. (pag. 167) paa Basis af en saadan
blixensk Ytring retter den Beskyldning bl. a. mod .Fædrelandet* og Ploug, at
de „foragter den tyske Enhedsstræben og idelig udslynger Haansord mod
den*. Jeg vil udsætte en Præmie til Hr. Clausen, hvis han vil være saa god
at oplyse mig om, hvor saadanne Ytringer findes i Artikler i „Fædrelandet’.
Plougs Forhold til den tyske Enhedsstræben kan naturligvis ikke belys«?
paa dette Sted. Kun her saa meget: Der kan paavises ikke faa Artikler i „Fdi.\
der viser, at man her ikke har savnet klart Blik for. hvor stor Betydning denne
Bevægelse kunde faa for vore Forhold. Særlig har i 1861 Bladets Medarbejder,
Elberling, i et Par udforlige Artikler givet en klar Oversigt over denne S.V.
iler har indbragt ham Anerkendelse fra tysk Side som en af de faa Udlændinge,
•ler vurderede Enhedsbevægelsen rigtigt. Blixen var næppe nogen grundig
Læser af „Fdl." Efter hans Død fandt man paa en af hans mange Bopæle
ophobet adskillige ula>ste Aargange af Bladet, der engang var bleven bestilt
dertil, men aldrig senere afbestilt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
