Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUSTAVE FLAUBERT
HANS IDEER OG HANS MODERNE HOVEDVÆRK
1
om ganske ung, 18—19 Aar, tilbragte Gustave
Flaubert sine Studenterferier i Trouville. Han gjorde
dér Bekendtskab med en engelsk Familie, den
engelske Admiral Collier og hans smukke og
intelligente Døtre. En af dem, Gertrude Collier, senere
Fru Tennant, blev Flauberts Ungdomsideal. Han
bevarede hendes Billede i sin Sjæl med en ærbødig Kærlighed, der
endnu var varm og levende, da han som ældre Mand traf hende
igen. I et lille Brev fra 1877 — seks, syv og tredive Aar efter
Samværet i Trouville — skriver han: „Véd De, hvad jeg kalder
Dem i mit Indre, naar jeg tænker paa Dem (og det gør jeg ofte):
„Min Ungdom"."
I et Brev til Flauberts Niece Caroline de Commanville, der
udgav hans Korrespondance, har Fru Tennant efter Flauberts Død
tegnet et Billede af ham fra hine Aar:
„Gustave Flaubert lignede dengang (1841) en ung Græker. I
sin Ungdoms Kraft, høj og slank, fyldig og smidig som en Athlet,
var han selv uvidende om de Gaver, han fysisk og sjælelig sad
inde med, brød sig lidet om det Indtryk han gjorde og var helt
ligegyldig for de vedtagne Former. Hans Dragt bestod af en
Skjorte af rødt Flonel, Benklæder af blaa Uld, et Skærf af samme
Farve bundet om Livet og en Hat, som sad hvor den vilde;
undertiden gik han barhovedet. Naar jeg talte til ham om Ry og
Indflydelse som noget, der var eftertragtelsesværdigt, og som jeg satte
Pris paa, hørte han paa mig, smilte og var fuldkommen ligeglad.
Tilskueren 1801 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
