Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
Engelsk Malerkunst
et af hans Digte, der skulde tegnes eller males strengt efter de
nye Principer og siden mangfoldiggøres. Den pligtopfyldende
Hunt gav sig straks i Færd med Arbejdet; Millais, der havde sit
Atelier fuldt af paabegyndte Billeder i gammel Stil, tøvede og
betænkte sig; Rossetti havde travlt med at propagere og havde
vel overhovedet ikke faaet noget Arbejde færdigt til den
førstkommende Udstilling, hvis ikke Hunt, med hvem han delte Atelier,
samt Brown havde holdt ham i Ørene.
Da Udstillingstiden kom, var Millais den eneste, der havde
fuldbragt et Billede med Motiv fra Keats, nemlig af „Lorenzo og
Isabella", en Version af en Fortælling af Boccaccio. Hunt var
endt med at foretrække en Scene af Bulwers „Rienzi", og Rossetti
havde malet et Billede af Jomfru Maria i hendes Pigealder. Medens
de to første uden Vanskeligheder flk deres Billeder optagne paa
den akademiske Udstilling, maatte Rossetti nøjes med at se sit
Arbejde bragt frem i Udstillingen paa Hyde Park Gorner, hvor
Madox Brown plejede at udstille og ogsaa samme Aar havde udstillet
Samtlige disse, historisk saa mindeværdige Billeder hidsættes
her i Gengivelser.
Hunts Billede fremstiller det Øjeblik, hvor Rienzi knæler foran
sin Broders Lig og sværger Hævn. Hans unge Ven Adrian knæler
ved hans Side, et Par Landsknægte ser til. Bag denne Gruppe ser
man Stephan Golonnas Riddere ride bort; Morderen er kendelig
paa, at han tørrer sit Sværd i sin Kappe. Kendte man intet til
den Kunst, der var gaaet forud i England, vilde man vistnok have
vanskeligt ved at forstaa den Betydning, der er blevet tillagt dette
Billede i den engelske Kunsts Historie. Det er ganske vist meget
inderlig følt i Udtrykket i Hovederne; der er ogsaa i de to
Landsknægtes Bevægelse eller rettere Mangel paa Bevægelse en tydelig
Stræben efter at undgaa det forceret teatralske; men dette er ikke
undgaaet i Hovedpersonerne i Billedet. Med en vis Ret har man
dog kunnet sige om dette Billede, at det var det ærligste Stykke
Historiemaleri, der indtil da var set i England. Det manglede
nemlig al Slags kunstigt, dunkelt Glairobscur; det havde hverken
Guldtone eller Sølvtone; det var malet saaledes, at hver Ting —
trods den gryende Aften og Maanen, som er ved at komme op —
havde sin klare, rene og stærke Lokalfarve, og det gjorde med
den i hvert Fald malerisk Fyldest for Broderskabets Fordring til
Sandhed.
Men medens Hunts Billede dog kun i denne ene Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
