Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - M. Salmonsen: Amerika og Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648
Amerika og Kina
rejste sig. Kampen mod Kineserne var for saa vidt berettiget,
som det var umuligt at optage Konkurrencen med en Race, der
ikke var forvænt og derfor kunde arbejde og leve særlig billigt,
men den førtes raat og hensynsløst under Anførsel af en Irlænder.
Dagspressen fandt sin Fordel i at støtte denne Mand, der i et
voldsomt og kynisk Sprog opfordrede Byens Befolkning til at fylde
Havnen (The Golden Gate) med kinesiske Lig og fik Medhold af
en General Butler, der lovede at oprette Fabrikker, hvori Kinesernes
Lig kunde pulveriseres til Gødning for Kaliforniens Jord. Situationen
blev stedse alvorligere og antog til Slut en politisk Karakter.
Opfordringen til at udjage Kineserne blev ikke efterkommen, men
Amerikas lovgivende Forsamling i Washington vedtog
Udelukkelses-Akten og gjorde dermed Ende paa den kinesiske Indvandring.
Myndighederne i Kina henvendte sig til det amerikanske
Statsdepartement, der svarede, at Befolkningen i de Forenede Stater, der
aldrig tilforn havde rejst Indsigelse mod fremmede Nationaliteters
Indvandring, maatte gøre en Undtagelse, hvor det gjaldt Kinesere
paa Grund af visse Ejendommeligheder hos denne Race. Med
andre Ord, man førte de samme Argumenter i Ilden, som Kineserne
havde ført mod andre Racers Indvandring i deres Land.
Lovligheden af Forbudet blev bestridt, men i 1893 afsagde de Forenede
Staters Højesteret en Kendelse, der gik ud paa, at Kinas
Standpunkt i 1860 og den amerikanske Kongres’ Standpunkt i 1893 var
baseret paa moralsk Nødvendighed og var i Overensstemmelse
med offentlig Lovs Skik og Brug. Kinesernes moralske Sejr kom
dem ikke synderligt til gode, og de var Diplomater nok til at
indse, at en videre Forfølgelse af Spørgsmaalet kun var Tidsspilde,
men fra den Tid af daterer sig deres Indkøb af og Indøvelse i
hurtigskydende Vaaben.
Bortset fra det underliggende Motiv, det kommercielle
Venskab, kan det ikke nægtes, at de Forenede Staters Holdning under
de sidste Forviklinger har været til Støtte for det kinesiske Rige.
Den offentlige Mening var stærkt indigneret over den tyske
Kejsers Ord om ikke at give Pardon, og man mener her, at Admiral
Kempff har indlagt sig uvisnelig Ære og kastet Glans over Amerikas
Navn, da han nægtede at tage Del i Erobringen af Fortet Taku og
motiverede sin Nægtelse med den Erklæring, at de allieredes
Ultimatum stred mod al moralsk Lov og Ret. I Spørgsmaalet om Boxernes
Afstraffelse ønskede Regeringen i Washington ikke al fastsætte
Straffedommen, men vilde overlade de kinesiske Myndigheder at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
