- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
683

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Troels Lund: Dødsanmeldelse i Norden i 16. Aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

683 Dødsanmeldelse i Norden i det lt>. Aarhundrede



deltes Slægt og Venner, fik han følgende to Svar fra Kansler Johan
Friis og Admiral Herluf Trolle.

Johan Friis skrev: „ Venlig Hilsen nu og alle Tider tilforn. Kære
Hr. Magnus! synderlig gode Ven! takker jeg Dig gærne for alt
Godt, hvilket jeg alletider gærne forskylde vil. Og giver jeg Dig,
venligen tilkende, at jeg haver hørt, at den almægtigste Gud haver
kaldet Din kære Hustru til sin Naade. Den almægtigste Gud unde
hende en salig Opstandelse! Og skal Du vist tro, at Din Sorg er
mig led, at det skulde hænde Dig paa din Alderdom og udi din
Skrøbelighed. Og endog Du kan ringe godt have af min Skrivelse,
vilde jeg dog ikke lade af at skrive Dig til og beder Dig, at Du vil
komme udi Hu de store Velgerninger, som den almægtigste Gud
haver udi mange Maade gjort imod Dig, som Du vel selv bedre
kan befinde, end jeg kan skrive Dig til, og ikke nu udi din Sorg
fortørne Gud men love og takke Gud for sine store og gode Gaver.
Da skal den samme gode Gud visselig husvale Dig her og din
salig afgangne Hustru udi den evige Salighed. Og dersom jeg udi
nogen Maade kan tjene Dig eller gøre det, Du kan have godt af,
da skal Du vist troe, jeg vil det gærne gøre. Og vil nu og alle
Tider have Dig den almægtigste Gud befalet. Af Borreby den
5. August 1564. Johan Friis til Hesselager."

Medens man i dette Brev dog sporer, at dets Forfatter som
Landets ypperste Diplomat og Brevskriver har Øvelse i at bevæge
sig i høflige Vendinger — mange af de gammeldags Udtryk i Brevet,
der for os lyder troskyldige og hjertelige, var dengang glatte og
gængse — har Herluf Trolle næsten kun kirkelige Udtryk til sin
Raadighed. Hans Brev synes forfattet af en gejstlig, og det giver
næsten et Ryk af Forbavselse i En, naar man til Slut hører, at
det er skrevet af Admiralen om Bord paa Orlogsflaaden i
Østersøen og ledsaget af Hilsener fra dens forsorne Befalingsmænd:

„Min ganske venlige Hilsen og kærlige Taksigelse for alt Godt!
Kære Hr. Magnus! Din store Sorg og Bedrøvelse for din kære
Hustru gør mig af Hjærtet ondt. Gud han give Dig Trøst i Dit
Hjerte, og han være Din Hjælp og Trøst! han hjælpe dig at bære
dette store Kors taalmodeligen! Kære Hr. Magnus! saa beder jeg
Dig kærligen som min gode Ven, at Du nu vil saa meget, som mest
muligt er, trøste Dig selv med et godt Taal og tage dette store
Kors taalmodeligen af Guds Hand. Thi alle hans Gerninger ere
gode og rette og, ihvor det gaaer os, da ere vi dog hans, og han
sørger for os, og han veed hvilket os bedst og nyttigst er. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free