Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Kirstine Meyer: Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
897 Spektralanalysen og Himmellegemernes Bygning
sin Fuldstændighed og Nøjagtighed har overflødiggjort alle tidligere.
Herved har man paavist langt flere Stoffer paa Solen, end man
tidligere havde set; i de sidste Aar har man fundet baade Ilt og
Kulstof dér; ellers er Metallerne i Overvægt.
I det uhyre Ildhav, som Soloverfladen er, kan man følge de
enkelte Partiers Bevægelse og ved de forbedrede Hjælpemidler
undersøge de enkelte Deles Beskaffenhed; man kan se, at de store
Flammer — Protuberanserne —, der slaar op fra Overfladen,
væsentlig bestaar af lette glødende Luftarter, at de store mørke
Pletter, der dukker op og forsvinder, bestaar af et tæt Damplag,
hvis Sammensætning er forskellig efter Antallet af Pletter paa
Solen. Ved Solpletminimum bestaar Damplaget over Pletten af
Jern-, Magnium- og Calciumdampe; ved Solpletmaksimum viser
Laget ukendte mørke Linier; i den sidste Tid har man erkendt,
at nogle af disse Linier svarer til dem, som Jerndampe viser i de
hedeste Gnister, som kan frembringes i Laboratorierne. Herefter
er det altsaa rimeligt, at Soloverfladen har højst Temperatur ved
Solpletmaksimum. Liniernes Udseende viser hæftig Bevægelse af
Dampene over Pletterne. — Hele Solatmosfæren fra Grund til Top
undersøges ved total Solformørkelse; naar den lysende Solskive er
dækket af Maanen, viser Atmosfæredampenes lyse Linier
Beskaffenheden af de enkelte Lag. Laget nærmest Soloverfladen viser
næsten lutter ukendte Linier; nogle svarer til Jernets Linier ved
meget høj Temperatur, de andre er da formodentlig
Høj-Temperaturlinier for Stoffer, der endnu ikke er undersøgte ved saadanne
Temperaturer. Højere i Atmosfæren træffes et Lag kun c. 200
Mil i Tykkelse (Solens Diameter er 180,000 M.), der danner de
Frauenhoferske Linier; de øverste Lag af Atmosfæren og det yderste
lysende Skær om Solen — Corona — er endnu ikke særlig vel
kendt. Corona synes i Udstrækning og Beskaffenhed at veksle
med Solpletternes Antal, altsaa med Soltemperaturen. Under de
sidste Solformørkelser er der gjort en Mængde Iagttagelser af
Corona, men de synes at modsige hverandre paa flere Punkter.
I Spektralanalysens Barndom var Kendskabet til Fiksstjernernes
Spektra ikke omfattende. Undersøgelsen heraf vanskeliggjordes i
høj Grad ved, at det Lys, de giver, er saa uroligt, at Øjet, der skulde
aflæse de mørke Liniers Plads, blændedes og trættedes som ved
Læsning i en Bog i flakkende Belysning. Nu fotograferer man
Stjernespektrerne, og den fotografiske Plade generes ikke af det
urolige Lys. Herved har man faaet et rigt og paalideligt Materiale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
