Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - V. Mørck: Om Sprogundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
905 Om Sprogundervisning
ningen. Det er naturligst og sikrest udviklende, men man maa ikke
være for bange for Udfyldninger med Materiale uden for Læsningen.
Til Repetition bruges grammatisk Lærebog. Paa de højere Trin vilde
denne slet ikke kunne undværes uden Skade Her hjemme er der
kun udgivet en eneste Grammatik, der tilfredsstiller
Reformundervisningens Krav til en Skolebog, nemlig den før omtalte af Prof.
Jespersen. Med Hensyn til Anskuelsens Betydning for de sproglige
Fag er der nogen Forskel paa Prof. J.s tidligere og nuværende
Standpunkt; hans fordums Betænkeligheder er formindskede en Del.
Anskuelsen er naturligvis særlig vigtig i Begynderklasserne. Der
faar den vist ikke let for stor Plads. I de højere Klasser kommer
den ganske naturlig til at træde mere tilbage.
Selv om det maaske i vor Tid ikke vilde være saa svært at
blive enig om, at den første Indførelse i et fremmed Sprog, i alle
Tilfælde naar Talen er om Børn, sker naturligst ved en væsentlig
praktisk Metode med lette sammenhængende Tekster som
Øvelses-grundlag og tillige med rig Benyttelse af Anskuelsesmateriale, brister
Enigheden let, naar man skal til at afgøre, hvilken Rolle der
tilkommer de praktiske Øvelser i de. højere Klasser. Skulde virkelig
Talefærdighed naas til nogenlunde Fuldkommenhed i alle tre levende
Sprog, som dyrkes i den danske Skole foruden Modersmaalet, og
skulde forsvarlige Læsepensa magtes, uden at Oversættelsens
Genveje benyttedes til Sikring af Forstaaelse, vilde det kræve saa mange
Timer, at Skolen ikke blev stort andet end Sprogundervisningsanstalt.
I Modersmaalet har hver Discipel for sig jo rig Lejlighed til Øvelse
baade i at forstaa og tale, og dog véd man, i hvor begrænset en
Udstrækning Børn endnu i 12—14 Aars Alderen kan siges at tale
deres Modersmaal. Og spørger man dem ud om Udtryk, der ikke
netop hører til den daglige Tales allermest knebne Forraad, faar
man ofte Svar, der aflægger det klareste Vidnesbyrd om, at
Betydningen af Udtrykket, skønt de kan have hørt det mangfoldige
Gange i mange forskellige Forbindelser, og skønt den ikke ligger
over deres Fatteevne, ganske er misforstaaet. Interessante Forsøg
er anstillede af Amerikaneren Hart. Men hvad skal man saa vente
af Fremmedsprogene? Der er tilmed det, at alle Disciple nok
paa én Gang kan styrke deres Læsefærdighed og deres Øvelse i
at forstaa det talte Sprog og (ved Korlæsning) til en vis Grad
deres Øvelse i Udtale, men kun én ad Gangen kan øves i
Genfortælling, fri Omformning, Spørgsmaal, Svar, kort sagt i alt, hvad
der først og fremmest giver Talefærdighed. Og hvad det vil sige,
Tilskueren 1901 57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
