Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - O. Thyregod: Fra sidste Aars svenske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912
Fra sidste Aars svenske Litteratur
bandt hende til Livet, hendes Aand dvæler altid hos det døde Barn,
— og til sidst følger hun det.
Foruden at være Skildring af Sygdoms og Dødsanelsens Magt i et
Sjæleliv og af en Moders altopofrende Kærlighed til sit Barn, er Bogen
’ imidlertid tillige Skildring af et Samliv, af den Lykke og Harmoni, som
bygger paa de to Menneskers indbyrdes Overensstemmelse. Men trods
gode Enkeltheder er Skildringen her ikke paa Højde med Skildringen af
Moderens Sindstilstand eller af hendes Følelse for Barnet. Det er her,
Vægten kunstnerisk er lagt; det udtales lige straks og anføres gentagne
Gange, at Bogen er skrevet, for at selve Nedskrivningen skulde bringe
Forfatteren Klarhed over det svundne Liv; det som bærer Skildringen,
er det kunstnerisk tilstræbte Forsøg paa psykologisk Redegørelse for
dette Samliv; men denne Redegørelse er ikke absolut klar for Læseren.
Den Uoverensstemmelse, som omtales i Bogens Begyndelse, endnu inden
Læseren klart har fattet, at det er Sygdom, som forstemmer Hustruens
Sind, antydes i Virkeligheden kun dunkelt, og det Udbrud, hvortil
Misstemningen naar, er i selve Tiden skildret som et saa hurtigt
forbi-hastende Moment, at man forbavses over, at det senere bestandig
betragtes som saa alvorligt; man bliver tilbøjelig til at tro, at Forfatteren
her har dækket over Enkeltheder, som skulde være klart udtalte. Det
er vel kunstnerisk ukorrekt at fordre fuld Klarhed, hvor denne er
ensbetydende med Indiskretion, men det er beklageligt, at Forfatteren ikke
har haft Blik for Misforholdet mellem den uklare og taagede Beretning
om Udbruddet og den senere bestandige Tilbagevenden til dette Udbrud
som noget fundamentalt. Læseren mangler Forudsætninger til at kunne
fatte Sammenhængen og maa derfor selv søge at fantasere den uklare
Beretning op til hvad den formentlig maa have været. Forfatteren har
over for Hustruens Minde ikke nænnet at mane Samlivets dunkle Punkt
frem i fuldt Dagslys, endskønt han dog i Tanke og Erindring bestandig
maa vende tilbage til det, hvis Aarsag først nu er blevet ham klar.
Bogen slutter: ^Denne Bog er Beretning om en Kamp med Døden.
Den er Beretning om en Mand, som kæmpede og blev overvundet;
men som ikke blues ved sit Nederlag. — Jeg har faret langt bort
siden da, og jeg har set mange Mennesker. Men alt har været mig
fremmed, indtil denne Bog blev skrevet. Den skreves i lyse
Sommerdage, hvor Skærgaarden slutter og det aabne Hav begynder. Og den
skreves af en Mand, som ikke længere er ensom. — I lange Uger har
han set ud over Havet, som i Lighed med det Menneskeliv, der er
værd at leves, aldrig er roligt. Han saa’ der, at over oprørte Vande
blinker Fyrene, og om ogsaa Fyrene skulde slukne, saa tindrer dog
Himmelens Stjerner." — Det lyder smukt, næsten gribende, men,
alvorligt set, hvad er egentlig Meningen?
1 ingen af Geijerstams Bøger — og man kan føje til intet andet
Sted hverken i svensk eller i dansk Litteratur — findes en saa inderlig
og varm Skildring af en Moders Ømhed eller en Hustrus Sjælekamp for
trods Lidelse og Tungsind at gøre Livet til en Fest for dem, som staar
hende nær. Men den ovenfor anførte uklare Slutning tvinger dog
Læseren til at savne Redegørelse for, hvorledes de rystende Indtryk, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
