Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - O. Thyregod: Fra sidste Aars svenske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
916
Fra sidste Aars svenske Litteratur
foldighed. Saaledes sker det f. Eks., at vi i Skuespillet stifter
Bekendtskab med Personer, som interesserer, men senere viser sig ikke at have
noget at gøre med Kernepunkterne i Handlingerne — det er, som vi i
selve Livet lærer at kende Personer og føres ind i Optrin, som i ingen
Henseende bidrager til vor Karakterudvikling. I denne
Kompositions-maade optræder Strindberg som en Elev af Shakespeare, om han end
naturligvis mangler dennes uendelige Humor og fyndige Præcision i
Karakteristik.
Trods visse Uagtsomheder og enkelte Fejl, som hidrører fra at
Forfatteren har villet give for mange og spredte Indtryk, er Gustaf
Adolf et dybsindigt Værk, det giver vigtige Bidrag til Bestemmelse af
det Mysterium som hedder Personligheden, og deri ligger den
almenmenneskelige Værdi. — Efter Udsendelsen af dette Drama har
Strindberg i Aar udgivet Påsk og Midsommar, der begge nærmest gør
Indtryk af at være udarbejdede for længere Tid tilbage eller af at være
opstaaede under Forberedelsen til nye Bedrifter; kun episodevis
fornemmer Læseren her Glimt af den Aand, som har udarbejdet Gustaf
Adolf.
Det er Skildringer af høj Patos, Heidenstam fører frem for
Læseren i St. Jørgen og Dragen, og det er Tanker, som i deres
dybe Alvor sandt at sige maaske vil falde enkelte Læsere tungt for
Brystet og synes en Del af vor Tids Mennesker fremmede.
„Ser du! en Kærlighedshistorie bestaar oftest af tre Bestanddele:
et hæderligt Menneske og to Tyve", udtaler Mester Andreas, som (i
Novellen, hvorefter hele Samlingen har Navn) forfærdiger et Billede af
St. Jørgens Kamp imod Dragen, og i disse Ord ligger hans triste
Livserfaring. Mester Andreas er en St. Jørgens Ridder, som strider mod
Sanselighedens Drage, men besejres og ønsker sig Døden; som han
ogsaa finder for den besvegne Vens Haand.
„Hvad bryder jeg mig om Tossen Romeo og hans Julia! Hvor
som helst der findes to tilstrækkelig hensynsløse Mennesker, behøver de
blot at følge deres Tilbøjelighed for at sætte samme Skuespil i Scene.
Nej, lad mig se Tossen og hans Kæreste, opvakte til Sans og Liv,
drage ud af Lysthaven for at tjene hinanden til deres Dages Ende. Da
skal jeg dømme, om de virkelig er to elskende eller ej. Den ene kan
være det og den anden ikke .... og da hensygne de begge i
Elendighed", udtaler (i Brødrene) Fabian, som selv er begyndt at lege samme
Leg som Tossen Romeo; — ja begge Brødrene er begyndt at lege
samme Leg med samme Kvinde; men de har begge Blik for, at Lykken
ikke kan købes ved at dræbe Broderens; derfor drager Fabian bort fra
Staden for andetsteds at finde sig til Rette i Tilværelsen. — „At følge
sin Folelse," tænker Erik, den anden Broder, „det er at følge sin Smag,
sit Indfald. Det er ikke mærkværdigere end at slaa Kraven op, naar
man fryser eller at vælge det smukke Æble for det indskrumpede. En
Dag .ser man, at Naboen har en smuk Lommepung, men man har selv
ingen, üa la?gger man sin Arm paa Naboens Skulder, ser ham venne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
