Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
926
Arvehyldiiigsakterne af 1721
I (hvad man fandt udtrykt i Patentet) Frederik IV indlemmede den
fyrstelige Andel i den kongelige, og II (hvad man fandt dels i
Patentet, dels i Eden) som Følge af denne Indlemmelse krævede
han Ed paa Kongelovens Arvefølge. Skarpt og klart paapeger nu
Erslev, hvor absolut uforenelige disse Sætninger er — naar kun
Mandsliniens Arveret gælder i den kongelige Del, kan der ikke
kræves Ed paa Kongelovens Arvefølge (o: Mands- og Kvindeliniens
Arvefølge) af Hertugdelens Indbyggere, som Følge af en
Indlemmelse i Kongedelen, og videre klargør han, hvorledes denne
faktiske Uforenelighed har bragt begge Kredse af Fortolkere ind
paa alle de modstridende Fortolkninger af Akternes Mening.
Slesvigholstenerne bragtes til at benægte det ganske uomtvistelige, at Edens
Ord „secundum tenorem legis regiae" sigtede til den danske
Kongelov; Danskerne søgte ad de umuligste Veje at komme udenom, at
der i Patentet kun tales om en Inkorporation af den hertugelige
Del i den kongelige, og vilde paa Trods af Ordlyden fortolke
Akterne til at gælde hele Slesvig og en Inkorporation i Danmark.
Løsningen bringer nu Erslev, idet han angriber den Sætning, som
begge Parter var enige om, men ikke havde udlæst af Akterne;
nu udlæser han af Akterne, at Frederik IV’s Mening om
Kongedelens statsretlige Stilling før Hyldingen 1721 var en ganske
anden end Niels Falcks og alle de Fortolkeres, der sluttede sig til
ham. Fuldkommen overbevisende paapeger Erslev, at Frederik IV
ikke opfattede sin Del af Slesvig som i 1658 løst fra Danmarks
Krone, „von der Crone abgerissen", og endvidere, at han mente
sig at besidde Kongedelen med ganske samme Ret som alle sine
øvrige Besiddelser, det er med samme Arveret som i Danmark,
hvor Kongelovens Mands- og Kvindeliniearveret gjaldt siden 1660—65.
Her har man i det 19de Aarhundrede brugt fine statsretlige
Distinktioner, som hin Tid ikke lagde Vægt paa; Frederik IV har set
Sagen ganske simpelt saaledes, at hvad Gottorperne sad inde med,
— hvad enten det var som Len eller som efter 1658 med
Lens-frihed, — det var „abgerissen von der Crone"; hvad han selv besad
enten som Lensmand af sig selv, af Danmarks Krone, eller som efter
1658 uden Lensbaandet, det var han i ligesaa sikker Besiddelse af, som
af Danmark, og det laa selvfølgelig, — og hvis særlig Retshjemmel
skulde paapeges, i Kraft af Kongelovens Artikel 191), —under Konge-
*) Kongelovens Art. 19 sikrer, at alt hvad de danske Konger har eller
erhverver, alt sammen intet undtaget skal uskiftet være og blive under én
Danmarks og Norges Arveenevoldskonge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
