Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christopher Krabbe: Kommunedommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Kommunedommer
57
eller Udnævnelsesmaaden. Efter Loven af 1790 var Fredsdommerne
folkevalgte, ved umiddelbare Valg, for 2 Aar. Under Konsulatet
blev dette forandret derhen, at de skulde udnævnes af Regeringen
og paa 10 Aar. De er siden den Tid vedbleven at være
regeringsudnævnte, og fra 1814 er Embedsvarigheden ikke længer
indskrænket til et Aaremaal. De udnævnes nu af Republikkens
Præsident efter Indstilling af Justitsministeren.
Foruden den ret betydelige Dommervirksomhed, som paahviler
Fredsdommeren, har han forskellige andre Opgaver, navnlig da det
meget vigtige Hverv som Forligsmægler. Dette indskrænker sig
ikke til de Sager, hvori han er Dommer; han er Forligsmægler i
alle civile Sager.
Og her er en ejendommelig Iagttagelse at gøre. At en Mand,
der ikke var uddannet som Jurist, beklædte et Dommersæde,
var noget, man havde set ogsaa før den 24. August 1790, om end
under andre Forhold og i andre Former; men at Staten ansatte
en Mand med den Opgave at mægle Forlig, det var i Frankrig
og andetsteds paa Fastlandet noget ganske nyt. Det har vakt
megen Opsigt, og det har vakt Beundring. Det var da denne
Side af Institutionen — som ogsaa højt fortjente den Pris, den fik,
uanset, at denne Beundring satte Institutionens anden gode Side i
Skygge-— der gjorde Indtryk paa Christian Colbjørnsen og
fremkaldte et af hans smukke Arbejder: Forordningen om
Forligs-kommissioner af 10. Juli 1795.
Ved denne indførtes Forligsmægling i Danmark; men den
anden store Tanke i den franske Lov: en stedlig Paadømmelse
af Smaasager ved Lægmand, lodes ganske uberørt.
At dette sidste, som man udelod, er en Hovedsag ved den
Fredsdommer-Institution, som man efterlignede, er der ikke mere
nogen Tvivl om. „Det er en stor Fordel for dem, der skal i
Rette", siger Maurice Block i sine rolige og afdæmpede Udtryk,
„at de har en Retsafgørelse i deres Nærhed, hvor Sagerne
afgøres simpelt, hurtigt og med faa Omkostninger". Netop dette, at
Smaamanden ikke i Smaasager af saadan Beskaffenhed, at enhver
forstandig Mand kan danne sig en gyldig Mening om dem, skal
gaa den ofte lange Vej til den retslærde Dommer, men kan faa
Sagen betryggende afgjort nær ved sit Hjem, er et Gode af stor
Betydning for ham.
I Norge har man tænkt lidt paa denne Sag; i Lov af 17. Juni 1880
om Tillæg til Forligslovgivningen gaves der en til Aastedet udrejst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
