Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Georg Brandes og Kampen for Retten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Georg Brandes
fuld af Bekymringer og gav, naar Lejlighed var dertil, sine urolige
Tanker Udtryk. Jeg husker en saadan Lejlighed, et politisk Møde
i „Studentersamfundet", vistnok i Efteraaret 1884. Folketingsmand
Frede Bojsen havde holdt Foredrag om Machiavelli i Nærværelse
af mange af Yenstres ledende Politikere. Men da alles Tanker
var opfyldte af den øjeblikkelige spændte Situation, gled Diskussionen
efter Foredraget hurtigt hen herpaa. Brandes rejste sig da og spurgte:
Hvis Ministeriet nu ikke giver efter, men tager ubevilgede Penge
paa en provisorisk Finanslov, hvad saa? Der svaredes fra de
ledende Politikere, at en saadan Finanslov af Regeringen maatte
indbringes i Folketinget straks efter dettes Indkaldelse om
Efteraaret. Brandes: Men hvis Ministeriet undlader at gøre dette, hvad
saa? Der svaredes, at Venstre da, efter hvad Højre selv
anerkendte, havde Ret til at indbringe Provisoriet i Folketinget. Brandes:
Men hvis Ministeriet ikke anerkender Berettigelsen heraf, hvad
saa? Der svaredes, at der i hvert Fald uundgaaeligt maatte komme
det Øjeblik, da Ministeriet sad i Klemmen, fordi det manglede
endog en provisorisk Finanslov. Brandes: Hvis Ministeriet da
hjælper sig paa anden Maade, ved administrative Foranstatninger,
hvad saa? Et indigneret Protestraab var Svaret, ingen vilde tro paa
Muligheden heraf, og under almindeligt Bifald rejste gamle Høgsbro
sig og henviste til „Aanden i Folket", særligt til den begyndende
demokratiske Stemning blandt Studenterne. Og med nogle mellem Alvor
og Spøg balancerende Ord af Brandes om de danske Studenters
„Død for Polen" i 1863 sluttedes da Ordskiftet. Men der var en og
anden, hvem det den Aften løb koldt ned ad Ryggen.
Som bekendt er Brandes bleven angrebet for Herskesyge, og
samtidigt har man spottet over hans „Martyrmine". Der er vist
noget sandt i begge Paastande. Brandes har i sig ikke blot
Herskernaturen, der forstaar at samle en Tilhængerskare, der lydigt
følger en Parole, men ogsaa den Evne til at lide med i, hvad
andre lider, der lige saa meget drager Mængden til sig. At føre de
Forurettedes Sag er slet ikke saa upopulært som Brandes
undertiden har villet give det Udseende af. Dette Træk af Smerte i
hans Aands Fysiognomi har Nutidens politiske Begivenheder gjort
stedse mere markeret. Man har tidt det Indtryk, at hans Sind
efterhaanden er blevet ganske oprevet af Forbitrelse over al den Uret,
han har været Vidne til i Enkeltmands Skæbne og i Nationers Liv,
og over den Mangel paa Solidaritetsfølelse, der følger Uretten i
Hælene. I den Henseende er Brandes i sin Handling en yderlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
