Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Sprogrøgt
i vort Sprog som Ord med 1600 Aar paa Bagen. Men da det
opstod, skulde der ganske vist en Forklaring til, før det forstodes.
Andre Ord forstaas derimod i samme Øjeblik som de fødes, og
man maa da være meget nyræd for at lade sig afholde fra at
bruge dem. Hertil hører Galschiøtts „en Storejer" (Tilskueren,
Januar 1902); flere Eksempler vil blive givet nedenfor; her skal
jeg blot anføre lidt af Knudsen (Blandkorn 2, 1883, 105): „Vi
havde længe haft Ordene overlegen, Overskud, uden at have de
nærliggende underlegen, Underskud. Skrivende i Tusendtal tænkte
dem vist og fandt dem saa nemme, men ingen turde være den
første. Endelig kom underlegen frem for en 30 Aar siden i
Morgenbladet ... Underskud er noget yngre, vel næppe 20 Aar gammelt."
Nu aner ingen, i alt Fald af den yngre Slægt, at de Ord ikke er
saa gamle som Metusalem. Vi har længe talt om at overdrive,
men underdrive er ikke almindeligt i Brug; jeg har i en Del Aar
brugt det (og „Underdrivelse") jævnligt, og det har moret mig at se,
hvordan nogle er stejlede over Ordet, medens andre slet ikke
synes at have lagt Mærke til, at der var noget ejendommeligt ved
det; nu finder jeg, at det er bogført af Brynildsen i hans
norskengelske Ordbog med Tilføjelsen „i spøgefuld Stil" — men hvorfor
ikke godkende det i alle Slags Stil? Paa samme Maade savner
Modstander sit Modstykke, men Medstander har jeg set og hørt
lejlighedsvis anvende af flere forskellige. Hertil hører flere af Per
Sprogvilds Ord, f. Eks. Oldebørn1); men han har i hvert Fald ikke
sagt noget for Sprogforskere overraskende, naar han flere Steder i
sin Bog fremhæver, at slige Ord kan opstaa ved uafhængig
Dannelse hos mange Medlemmer af et Sprogsamfund.
Naar Alderen i disse Tilfælde af gennemskuelige Nyord var
ligegyldig, idet Forstaaelsen følger med, som Rustningen fulgte
med da Atene sprang ud af Zeus’s Hjerne, saa er der andre Ord
der er gamle i Sproget og som dog ikke forstaas eller kun delvis
forstaas af Folkets store Masse. Det er Tilfældet med de allerfleste
lidt lange af de navnlig fra Latin eller Græsk indkomne Ord, ja
med mange flere end vi gamle Latinskoleelever aner. Naar andre
— ikke-klassisk dannede, ogsaa f. Eks. Hovedmassen af Damer,
selv med den bedste Skoledannelse — hører saadan et Ord, faar
*) Den, der vil indvende, at det er ulogisk, eftersom olde- maa betegne
det ældste Led, kan henvises til det i Engelsk aldeles fastslaaede grandson,
great-grandson. Svigersøn forholder det sig med paa samme Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
