- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
344

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Fortællinger II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

Fortællinger II

Der er en meget positiv Bund i hende, en resolut Vilje til at „faa Valuta"
for sin Ungdom, en praktisk Sans for Livets Realiteter, og hun er frisk
og kæk nok til at tage Livtag med Skuffelser. Men hendes Hjerte er
ude fra den landlige Ensomhed godt „trænet" med megen og lidet udsøgt
Romanlæsning, og hun har opgjort sig sine Teorier derhjemme om det
meste i Livet; alle Personer, hun træffer, indrangerer hun i Breve hjem
til sine Søskende straks under de bestemte „Typer", som deres Pigehjerner
har dannet sig, og hun ved præcist, om en Mand kun „beskedlig"
eller han er rigtig „karlavuln". Det kvindelige Instinkt er ogsaa fuldt
vaagnet i hende, ikke i sin sanselige Form, men i Form af Behagelyst.
Og dette kvindelige Behageinstinkt er Fru Mallings kunstneriske
Særstudium; hun véd saa sikkert, hvordan den unge Piges Tanker altid kredser
om „Succes’en", hvordan hun altid kan mærke paa enhver Mands Blik,
hvad Indtryk hun gør, og selv naar hun ler sorgløsest eller græder
hjerteligst, dog aldrig kan frigøre sig fra en Sidebevidsthed om, hvordan
det tager sig ud. Men der er alligevel i Fru Mallings unge Piger —
og ogsaa dette er et Omraade, hun behersker med megen Finfølelse —
al den uvilkaarlige Blufærdighed, som er enhver sund og godt opdragen
ung Pige naturlig. Fru Malling kan nydelig skildre, hvordan en
ung Pige sidder og mærker en Mands Blikke læstet paa sit Ansigt
og ikke kan lade være med rent nervøst at føre Haanden op og
ligesom skygge for sig eller stryge af sig, eller hvorledes hun i sin
Undselighed for at vise sine Følelser altid er angst for at have sagt for meget
og ivrig efter at „krångla bort" sine Ord. Og trods alle Hjernens
romaneske Fantasier er der en egen praktisk og ræsonabel Bund i Fru
Mallings „Heltinder", som inderst inde gør dem nøgterne og immune for
erotisk Lidenskab. Alt dette er sande, originale „Ung Pige^studier.

Men saa er der Romaninteressen, som Forfatterinden deler med sin
store Læsekreds, og som hele Vejen stiller Menneskestudiet i Skygge.
En vaagnende gensidig Tilbøjelighed, hvis Vækst og Udfoldelse vi følger
fra Scene til Scene, forskellige Hindringer, Ubehageligheder,
Misforstaaelser, som gør Knuder, og deres endelige Løsning til alles
Tilfredsstillelse, — det er og bliver jo den Drøm, Romanlæsere aldrig bliver
trætte af at drømme. Den kan drømmes saaledes, at al Livets Fryd og
Smerte spejler sig deri og alle Hjertets Dybder belyses, men den kan
ogsaa drømmes saa let og flygtig, at den kun har meget udtyndet
Livsessens i sig og kun fjernt ude minder om Virkeligheden. I Fru Mallings
Romaner er der en hehagelig Underholdningsleg for de Mange, og rundt

i Legen er der spredt talrige Nydelsesøjeblikke for de Kunstinteresserede.
* *

*



Næsten helt og blot i „Lyvekunstens" ædle Tjeneste staar Fru Lem ches
talentfulde Roman „Edvardsgave", hvis 2den Del „Valeur & Go." udkom
ved Jul. Det er Romanfantasi i de gode gamle Romaners Art, som her
alene har Ordet. Alt er forstandigt og smagfuldt og fikst gjort, og det
undrer mig egentlig, at disse Bøger ikke har haft en langt større
Bog-handlersuceés end Tilfældet er. En vellykket, populær Tidskolorit, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free