Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmanden
377
270 og givet 333 Kr., altsaa et Overskud af 63 Kr.; Fjerkræholdet
har krævet 139 og givet 212 Kr., altsaa et Overskud af 73 Kr.
En jydsk Husmand har leveret et detailleret Hønseriregnskab; paa
hver af sine 23 Høns har han haft en aarlig Nettofortjeneste af 5
Kr. 50 0. En fynsk Husmand med 2 Tdr. 3 Skpr. Land har
meddelt, hvor stort Driftsoverskudet har været i de 5 Aar fra 1892 til
1896; man ser her Opdriften, efterhaanden som Kultiveringen
bliver en intensivere: 120 Kr., 120 Kr., 97 Kr., 240 Kr., 305 Kr.
Dette er Tal og Træk, som fortæller om, hvorledes Husmænd
har stræbt sig frem mod deres Maal, den økonomiske Uafhængighed.
Mange af dem har naaet dette Maal eller er godt paa Vej til
at naa det. Der er mangfoldige Husmænd’ i alle Landets Egne,
som for 20 Aar siden maatte gaa paa Dagleje saa mange Dage om
Aaret det blot var muligt, men som nu kan have deres fulde
Udkomme ved at drive deres Lod, og naar de nu gaar paa Arbejde,
er det kun den korte Tid af Aaret, da Lønnen er særlig høj, og
kun for at skaffe sig en Ekstrafortjeneste, som de strængt taget
maaske nok kunde undvære, men som de tager med. Og
mangfoldige andre er der, som kan forudse, at de — ved at fortsætte i
det Spor, de er inde paa — inden for en overskuelig Fremtid vil
være naaet lige saa vidt. Hvor Grænserne er, for at denne
Mulighed kan realiseres fuldtud, beror paa et Sammenspil af mange
forskellige Forhold, ikke blot paa, hvor mange Tønder Land Lodden
tæller og af hvilken Beskaffenhed Jorden er, men ogsaa paa
Husmandens — og ikke mindst hans Kones — Arbejsevne og
Intelligens.
Og hvad er der saa naaet igennem disse Aartiers Bestræbelser
— ud over Selvstændighedsfølelsen, ud over Bevidstheden om at sidde
som egen Mand i egen Bedrift? Hvorledes former Livet sig for
den selvstændige Husmand, hvilket Maal af Livets Goder er ham
beskaaret?
Det kan siges med to Ord: den yderste Arbejdsomhed og den
yderste Nøjsomhed. Der er maaske ingen i Danmark, som i sin
Person i saa høj en Grad forener disse to Egenskaber som netop
den jordbrugende Husmand.
Selv den besiddelsesløse Landarbejder kender dog gerne lidt
til Begrebet Fritid, en Tid man kan kalde sin egen og anvende
paa hvad Maade man vil. Men for Husmanden er dette en
fremmed Forestilling. Hans Bedrift kræver det størst mulige Antal
Arbejdstimer af ham — og ikke blot af ham, men ogsaa af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
