Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Partikulier. Novellette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Partikulier
Fjælen omhyggelig af med Haanden^, inden han satte sig. Han
var i det hele taget meget god mod sit Tøj og forsigtig med det.
Han sad og lavede Halvcirkler paa Gangstien med sin Stok,
og tænkte saa vidt muligt paa ingenting — han var ligefrem
bleven sky derfor.
Der kom en Spadserende gaaende ad Stien inde fra Byen.
Niels Hansen saa’ op. De kendte hinanden samtidig. Det var Jensen.
„Naa, De er paa Vej ind til os, — jeg skuld’ ud og hent’
Dem," sagde Jensen med sin lette, nordenfjordske Betoning af
Ordene.
„Ja, jeg er saamænd saa, Jensen. God Dag!" sagde Niels
Hansen og blev siddende.
„Det er pæn Vejr i Dag." Jensen tog Plads ved Siden af
ham uden i mindste Maade at undersøge Bænken, før han satte
sig. „Luften bliver saa dejlig saaen ved den Tid, naar Kartoflerne
de skal til at blomstre."
„Jeg vild’ godt tale med Dem, Jensen, her for os selv, for —
jeg har noget at tale med Dem om."
„Ja, det kan vi godt. — Sikken en Forandring, De har gjort!
Og det har jeg ikke vidst det mindste om. Deres Kone siger, De
kan faa 900 Kroner om Aaret af leve af i det hele."
Niels Hansens Ansigt udtrykte dyb Misbilligelse. „Men det
meste det staar jo som Prioritet i Stedet."
„Ja, men det er jo vel først’ Prioritet?" sagde Jensen.
„Aa ja.".
„Se, saa kan det jo slet ikke staa sikrere."
„Resten staar i Diskontobanken," sagde Niels Hansen sagte.
Hans Stemme dirrede.
„I Diskontobanken!" raabte Jensen og lo, „det var da et
forunderligt Sted."
„Aa, men hvorfor?" Niels Hansen lagde sin Haand paa
Jensens Knæ.
„Diskontobanken giver jo kuns 33/s i Aar, og vi kan jo faa
4, 5, 6 Procent som en Mis, snart hvad vi vil sætt’ vor’ Peng’ i.
Peng’ — de er jo næsten ikke til at pin’ Gd af Folk, og nu med
Lakkovten — nu er det jo bleven ren* galt."
„Hvordan galt?" spurgte den anden.
„Ja, hvad, Arbejderne de er jo ved at vilT spræng’
Sparekasserne i København. Dørene de staar ikke et Øjeblik, Folk de
render ud og ind og vil ha’e djer Peng’.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
