Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Koncentrationslejrene i Syd-Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi skulde til Steilpoort-Dalen Nord herfor. Den er frugtbar og godt vandet
og fuld af kønne Gaarde. Naar vor lille Styrke plejede at tage ud paa
Rekognoscering og kom ind i de bratte Fjeldhøje oven over Dalen, kom de
velnærede Borgere sværmende ud af Gaardene i Dalen for at ha’ lidt Løjer med
os. At vi ikke havde mange døde og saarede var ikke deres Skyld. Det var
ogsaa nogle af dem, som dræbte to Dragoner ved at klæde sig i Khaki (engelsk
Uniform) og lokke dem over paa en Kopje, hvor de skød dem ned i koldt
Blod... Fortroppen var lige naaet ind mellem Højene, da vore Venner var
ude og essige som sædvanlig og snigskød fra hver Klippe, men da Kanonerne
og Pom-Pom’erne kom i Gang i Gallop og dængede Kopjerne til med Granater,
mærkede de, at nu gik det ikke... Der var en Del rigtig kønne Gaarde tæt
ved, og vi saa’ Boerne forlade dem og stikke af. Generalprofossen kom op
fra Hovedstyrken, fjernede Boerkvinderne og Børnene med deres Sengetøj og
gav sig til at brænde eller sprænge Husene...
Boerkvinder, der saaledes er sat ud af deres Hjem og ført til
Lejrene, udtaler sig som venteligt ofte bittert om de engelske
Soldaters Fremfærd; udenforstaaende, ikke-engelske Folk paa
Krigsskuepladsen har derimod nærmest fundet, at Englænderne gik for
lempelig til Værks. Man kan maaske snarest bebrejde dem, at
de stundum ikke har bragt Kvinder og Børn ind, samtidig med at
de brændte Husene, men overladt dem at ty til Boerlejrene, hvor
der nok i øvrigt stadig har været en Mængde Kvinder og Børn.
Burgers og Reitzs Klage herover er dog forholdsvis spagfærdig; det
synes, som Englænderne nærmest har givet Boerfamilierne Valget
mellem at blive eller følge med („Kvinderne og Børnene er
efterladt under aaben Himmel, uden Ly eller Føde, hvorved nogle blev
nødt til at følge med Fjenden, for ikke at bukke under for Sult
eller blive udsat for Storm og Vind“). Brevet til Salisbury klagede
ogsaa over, at Kvinderne og Børnene er bleven fornærmede og grusomt
behandlede af de engelske Soldater. Det nægter Kitchener med stor
Harme. Det har ikke kunnet være andet, end at de ofte har maattet
døje ondt under den tit lange Transport paa aabne Vogne. Boerførernes
væsentligste Ankepunkt er da ogsaa, at Familierne i ugevis har været
udsatte for Regn, kolde Vinde og skrækkelig Hede. Det førte
Forholdene med sig, og Boerne havde selv Skyld i disse Forhold.
Deres Klage over, at Kvinderne og Børnene var udsatte for at
blive saarede i Fægtninger, er ogsaa noget tveægget. Hvor
overdrevne de Historier, der sattes i Omløb om de engelske Soldater,
er, ses eksempelvis af Spoelstra-Processen, som Stead aftrykker.
Spoelstra, en Hollænder i Prætoria, blev tiltalt for et Brev til en
hollandsk Avis, han havde villet smugle ud af Landet. I Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
