Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laurids Bruun: Flugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flugten
33
— Jeg vil være Præst — og bede —
— Ja — Ærkebisp! — Regere som en Konge over Bisper og
Prælater og Munke som en hel sortklædt Hær — over Hundreder
af Kirkeslotte, hvor Gud er Gæst — raade over Sjæle og sidde til
Doms med Naadens evige Vaaben — dømme Salighed til nogle og
Helvedes Luer til andre — hvad, Otto?
Otto ser det hele. Ærkebisp er større end Konge, end Kejser
— han er næst Paven, som er Guds Statholder over os alle. Otto
ser det gyldne Messeskrud, den høje juvelsmykkede Bispehue og
Krumstaven. Drostens Ord er glemt.
— Jeg skal bede din Fader, at han sender dig til Paris for
at stadere. Der studerede din Farfader og din Oldefader og mange
andre af din Slægt. Det er den største By paa Jorden. Dér
træffer du Kongesønner alle Vegne fra. Jeg skal give dig Brev med til
Peter — gamle Petrus de Dacia, min fordums Lærer. Han er den
største Filosof og Stjernemester; og nys blev han Rektor ved det
store Universitet.
— Til Paris — til Paris! —
Øjnene straaler mod den fjerne Glans. Han lægger sin Arni
om Grev Johans låve Skulder.
Drostens Ord er glemt.
Det er Nat.
Nogen letter Klinken. Erik farer op i Halvmørket og griber
ud for Sengeskabet til sit Sværd.
— Hvem der? —
— Stille! — Det er Bo Falks Stemme.
Otto spiler Øjnene op. Hvad er paa Færde?
— Tag Klæderne paa og kom med!
De forstaar, at dette betyder Alvor. Tavse gør de sig i
Stand, medens Bo Falk venter med Haanden paa den opløftede
Klinke.
— Tag Skoene i Haanden!
Paa Hosesokker lister de gennem Svalens hele Længde, til de
naar Dronningens Værelser. Der er mørkt. Eufemia kommer hen
imod dem. Hun har Ridekaabe paa. Hun bøjer sine Hænder
frem mod Otto og trykker hastig hans Hoved op mod sit Bryst,
som skulde hun miste ham. Han mærker, hun har grædt.
Ved Vinduet taler Kongen sagte og haardt med Grev Johan,
som dukker sig og vægrer sig. Men Kristoffer træder ham ganske
Tilskueren 1903 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
