- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
183

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Ch.: Politiske Middage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Politiske Middage

183

Partianskuelser var ved at kvæle det menneskelige, vilde man næppe
have grebet til denne problemaliske Udvej. Man har følt, at der maatte
gøres noget for at gennembryde Skrankerne, der bygges stedse højere af
gensidig Mistillid, og man greb til denne Proskription. Det er
Revolutionen fra oven, vi oplever. Saavidt er det altsaa kommet med
Bornertheden i det offentlige Liv herhjemme, at man maa gribe til kraftige
Forholdsregler mod den. Man følte det, men ser det med Interesse
bekræftet officielt. Naar et Onde er opdaget, kan det bekæmpes. Aar efter
Aar er Arbejdet blevet fortsat. Man har mistænkeliggjort uden at
overveje, om man havde Raad til det i Egenskab af Folk. Vi har ikke
nøjedes med at sige, at en Modstander handlede uklogt, men i Regelen
foretrukket at kalde ham imbecil, naar vi da ikke har været i det
allerheldigste Tilfælde at kunne antyde, at han har været uhæderlig. Det er
just ikke noget specielt dansk Fænomen, men det trives godt herhjemme.
Man har slidt ihærdigt og Arbejdet er blevet lettet meget ved, at næst
Trangen til at bagtale er Trangen til Hygge et af de dybeste Nationaltræk.
Vi betragter vor Modstander som en Hvalfisk, hvori hver har sin Andel.
Vi danner Aktieselskaber til hans Flænsning. Ene kunde man ikke naa
det. men man bliver hyggelig ved Tanken om at være flere — det skal
nok lykkes. Det er altsaa tvivlsomt, om man slutter sig sammen af
gensidig Tilbøjelighed eller af fælles Mistro. Det er nok rigtigst at sige:
af fælles Tillid til fælles Mistro.

Hver Strøm løber i sit Leje og hver farves af sit Smuds. Det er
derfor en Opgave at bringe Kloakerne til at mødes i samme Bassin. Vor
Politik bør indtil videre være en Septic-Tanks — et Reservoir, hvor
Smuds og Bakterier ophæver hinanden. Efter Sigende skal Vandet i en
saadan Indretning kunne blive saa rent, at Karudser kan leve i det. O,
hvilken lykkelig Drøm for Karudserne. — Man skulde tro, at selv om man
paa Bladkontorer og i Rigsdagssalen mødte hinanden som Modstander,
maatte Livet udenfor lære En, at Lighederne trods alt er overvejende,
eller man skulde tro, at Trangen til Hygge af sig selv førte Strømmen
sammen, men det er ikke Tilfældet, thi man omgaas nødigt andre
end dem, hvis Meninger er i Familie med Ens egne. Vor
Selskabelighed er derfor som Regel i høj Grad aandelig Indavl.
Meninger, der er hinandens nære Slægtninge, forbinder sig stadig og man
ved, hvad Resultatet bliver af sligt. Selv de klogeste Høns bliver til
mindre kloge Høns, naar Racen ikke krydses, og de kloge Hoveder er
ikke en Smule heldigere stillet. Det er næppe nogen Overdrivelse
at paastaa, at Mennesker med en bred human Opfattelse kun træffes
ganske sporadisk herhjemme i Øjeblikket. Rent aandeligt staar de fleste
paa samme vantro Trin, som vore Forfædre, der na^gtede Antipodernes
Eksistensmulighed. Netop i Krafl af, at man selv stod, gik man ud fra,
at de andre maatte falde. Men før eller senere vil man blive nødt til
at indrømme det utrolige, at ogsaa Aandens Verden er rund og indrette
sig derefter.

De spørger allerede utaalmodigt, hvad delte har med de politiske
Middage at gøre.

Forhaabentlig meget; thi deres Nytte skulde være, at lære Rigsdags-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free