- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
211

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Saxild: Et Tilbageblik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Tilbageblik

211

i sit 60. Aar ligesaa optagen af Interesse for de egentlige filosofiske
Problemer, som han var i sit 20. Aar. Han tumler med dem med
en ung Mands Fyrighed, han kommer idelig tilbage til dem igen,
finder stadig nye Synspunkter for deres Behandling. For ham er
Problemerne Problemer den Dag i Dag; de er ham ikke
Spørgsmaal, han én Gang for alle har besvaret. Med hver Aargang
Russer, der rykker frem, med hver Generation af filosofisk-interesserede
unge Mænd kan han drøfte disse Spørgsmaal paany. Han mindre
underviser sine Elever end arbejder sammen med dem. Han er
aldrig bleven færdig med sine Studier, og han bliver det
rimeligvis heller aldrig. Han er studiosus philosophiae perpetuus, og
derfor kan han saa godt sammen med sine Russer.

Men han har jo unægtelig det forud for sine Elever, at hans
Aand spænder adskillig videre end deres. Jo mere man lærer
Høffding a^ kende, des mere forbavses man over hans Aands
Rummelighed. Denne Egenskab hænger til den ene Side sammen
med medfødte intellektuelle Fortrin hos ham, til den anden Side
med hans Sympatis Bredde og Dybde. Og saa har desuden hans
særegne aandelige Oplevelser virket med til at smidiggøre hans
receptive Evner i en Grad, som er langt ud over det almindelige.
Sin Ungdom levede han i Spekulationens Tid, sin Manddom i
Positivismens. Med den Trofasthed, som er ejendommelig for
Høffding baade som Menneske og Tænker, sprang han ikke
letsindigt fra System til System, fra Tænkemode til Tænkemode.
Følelserne er tunge Masser at operere med, siger Høffding tit; og er
man med sin hele Personlighed engageret i én Tankeretning,
har man med sine Sympatier bundet sig fast til én bestemt
Forfatter, saa er det svært at rive sig løs. Høffdings filosofiske
Udvikling har af den Grund været sværere end de flestes, men
den har til Gengæld ogsaa været saa meget desto rigere. Jo mere
Arbejde det koster at rive sig ud af gamle Forestillinger og
tilegne sig nye, des grundigere bliver det gjort. Sliddet omsætter
sig i tilsvarende Evner, for Høffdings Vedkommende i Evne til
klar og fuldstændig Opfattelse af Forfatterpersonligheder og
Tankegange og i Evne til at bestemme baade Tankers og Tænkeres
relative Værdi, disse Evner som Høffding i sit modne
Forfatterskab lægger for Dagen paa saa at sige liver Side af sine Bøger —
intetsteds klarere end i sin Filosofiens Historie.

Denne Aandens Rummelighed, som udmærker Høffding frem
for de fleste af hans Kaldsfæller, præger hans filosofiske System

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free