Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Hjulnielspeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Hjulnielspeter
Hjulnielspeter hørte hvor den stønnede; han saa
tydelig dens Spring. Saa, nu var det nok Tiden.
Bum; sikket Sæt, og et Skrig, og den laa
snerrende og spjættende og vælted sig paa Siden,
Tyras som et Lyn over Ræven; forslugen
bed han i sit Bytte og flænsede i Bugen.
Hjulnielspeter flyttede sin Køter med et Spark.
Mikkel blev hængt op i et Hyldetræ og flaaet.
Hjemad gennem Skoven, ad Landevej og Mark:
„Kig, bitte Maane! Kan hun se, hvad a har faaet?
Put sig nu i Fjerene, saa snorker vi paa Tælling;
nu skal a tilsengs ved min egen gamle Kælling."
Hjulnielspeter lettede paa Klinken og gik ind.
Rævebælgen slængte han og varmed sig ved Pejsen:
„Mutter, er du vaagen? Se her, dit sølle Skind,
fem lodne Kroner til Ann’ Mari’ til Rejsen!
Vil hun, kan hun komme; men hvissom hun faar Trillinger,
dæleme, a droner dem som Missekattens Killinger!"
Valdemar Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
