Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck
383
hver af Personerne bruger sit Maalføre: Embedsmændene Bymaal,
Bønderne Egnens Maal og Seminaristerne „knoter" o: anstrenger
sig for at tale Bogsprog. Først fra dette sikre
Virkelighedsstand-punkt kunde Kinck digte; han maatte have rent naturalistisk Grund
under sine Fødder. Men saa fanger hans Øre i dette Virkelighedens
Sprog dulgte Klangnuancer, som aabner Perspektiv ind over
Menneskedybder. Naturalisten og Romantikeren dækker hverandre her,
og det er ofte Tilfældet hos Kinck. Hans Iagttagelsesevne er skarp
og den følges af en romantisk Bisans, et „Bagsyn" ind over
mystiske Indflydelser fra Ættedrag og Naturstemning. Alt bliver
konkret, og dog faar det noget svævende mystisk ved sig.
Saaledes taler han ikke om Følelsen, men viser os Billedet af
dens Udtryk; det er som han omsætter i Praksis Langes bekendte
Teori, at Sindsbevægelser er Karnerve-Sammentrækninger og
-Udvidelser. Sjurd Bjørntveit sidder i Skoletimen, mens de
gennemgaar det 5te Bud, Skolemesteren snakker for Jens Teigland om
Selvmordere og alle Børnene skuler hen paa Sjurd, hvis Fader har
hængt sig; „han følte stramme Striber langs Læbekanten". Disse
saa bestemt tydelige, stramme Læber har alligevel noget mere
svævende ved sig, end om Følelsen, der laa til Grund derfor,
var nævnt; for da havde man befundet sig i en af Forstanden
afgrænset og rubriceret Tilstand af Sjælslivet; men bag denne
Stramning om Munden mærker man en hel Guttesjæl i bølgende
Oprør og en hel spirende Manddom i tavs Trods.
Stadig lader Kinck saadanne fysiologiske Foreteelser træde i
Stedet for Følelserne, ja, de bliver hos ham mere end bare
Fø-lelsesudtryk. For det er slige Træk, som vi ser og mærker hos
Menneskene; deres Væsen præger sig for os i deres Minespil, i
Bevægelser, i Ord, som de ganske uvilkaarlig vænner sig til at bruge.
I saadanne Ord og Bevægelser, i saadanne Miner virker deres
Væsen paa os* og det er først og fremmest mod dem, at vort
Sind reagerer. Naar Herman Ek i Sus tænker paa sin Moder,
er det med Had og Forbitrelse; han forbitres, idet han ser for sig
den stride Ryg og de stramme Læber. Han føler, det er
Skipperblodet i hende, fra de haarde Sjøulke, der tvang Mandskabet til at
lystre. Og det staar for ham, hvorledes Ryggen blev stridere og
Læberne strammere, hver Gang der var en Glæde mellem Børnene,
som hun ikke havde sat paa sit Program, — hvorledes dette
stramme Træk om Læberne kom som en kold Hverdag over
Glædens Jubel, — hvorledes denne Ryg rettede sig i Vejret som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
