Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Den osmanniske Race og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Den osmanniske Race og dens Fremtid
er lige saa elegant som hans franske Udtale, hvis Aandsføde er
„La vie parisienne" og pornografiske Romaner, og hvis
Livs-formaal er at berige sig paa andres og nemmest da paa Statens
Bekostning. Det er denne Efendi, som i det nittende Aarhundrede
har sejlet det tyrkiske Statsskib ind i de vildeste Brændinger.
I skarp Modsætning hertil staar selve den osmanniske Nations
Kærne og Flertal, der ifølge Forholdenes Natur findes bedst
repræsenteret i Landbefolkningen, men som dog for den, der véd,
hvor han skal søge, heller ikke er vanskelig at finde i
Konstantinopel og de andre større Byer. Den forfinede Efendi ser med
Ringeagt paa dette Befolkningslags tatariske Sprog, der savner
Fremmedordenes Flitter, paa dets friske, men naive, folkelige
Litteratur og paa dets troskyldige Livsopfattelse; det er i sproglig
Henseende betegnende, at selve Ordet „Türk * er gaaet over til at
betyde „plump, bondsk*. Fra dette Befolkningslag var det dog,
at den tyrkiske Historie har hentet sine store Navne som
Vezir-dynastiet Køprili og andre, og det var senere denne Del af
Folket, som ved sine militære Fortrin hver Gang maatte søge at
oprette lidt af, hvad Efendiens hensigtsløse eller forbryderske
Diplomati havde forspildt.
Det er da denne Del af den osmanniske Nation, den Del, hvis
bedste Typer findes i Landbefolkningen i Lilleasiens nordlige og
vestlige Provinser, som man altsaa maa tage Sigte paa, naar man
vil karakterisere den osmanniske Race og søge at bestemme, hvad
den kan udvikle sig til.
Hovedtrækket i denne Nations aandelige Fysiognomi er
Trofasthed, og denne Hovedegenskab forgrener sig i baade heldige og
uheldige Afledninger. Hos det enkelte Individ viser den sig som
Ærlighed og Vedhængen ved det overleverede; en Tyrk gaar ikke
fra sit Ord og han holder fast ved de Skikke og de
Smagsret-ninger, som nu en Gang er bleven hans aandelige Eje. Ud fra
samme Grundtræk udledes ogsaa hans glimrende militære
Egenskaber; han viger ikke fra det, han er sat til, ingen vilde Tanker
om Flugt eller Insubordination krydser hans Hjerne.
Men alle disse Fortrin grænser op til lige saa mange Fejl,
der netop bliver følelige, hvor der er Tale om Nationen som
Helhed. Hvad der hos Individet var Ærlighed, bliver her ofte til
Dumhed, hvad der hos den enkelte var en sund Uvilje mod
utidige Forandringer, bliver her til en sørgelig Mangel paa Initiativ, som
i Nationernes Kapløb kommer dyrt til at staa. Herfra stammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
