Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
døde — til de Tænkere, der, som Georg Brandes siger8), blive
klare og indtrængende, fordi de ikke ser Vanskeligheder.
Darwin selv saa’ sandelig Vanskelighederne ved Sagen, derom
vidner paa den smukkeste Maade hans Breve; han kom i Tidens Løb, i
hver ny Udgave af sine Skrifter, mere og mere bort fra
Selektionen som eneste eller væsentligste Faktor ved Arternes
Oprindelse og nærmede sig stærkere og stærkere til den Lamarck’ske
Opfattelse, at Livskaarene ganske direkte kan præge
Organismerne og saaledes ogsaa uden Selektion fremkalde nye Former,
nye Arter.
Hvorom alting er, et er utvivlsomt, at der er sket og
fremdeles sker en Udvikling, en Evolution: nye Former opstaar og
andre gaar til Grunde. Der strides ikke mere om denne Sag, lige
saa lidt som der strides om at Jorden er rund og bevæger sig om
Solen.
Darwinismen i videste Forstand, Udviklingslæren eller
Ned-stamningslæren, hvad man nu vil kalde Sagen, er for Nutidens
Forskning hævet over enhver Tvivl6). Hvor mange Støtter har
denne Sag ikke i Forsteningernes urokkelige Vidnesbyrd
om trinvis Fremgang i Organisationshøjde, i den
sammenlignende Anatomis slaaende Resultater, i Dyre- og
Plantegeografiens Kendsgerninger, i selve den individuelle Udviklingsgangs
mangehaande Tegn o. s. fr. og sidst, men ikke mindst, i de
efterhaanden ikke ganske faa Tilfælde, hvor man har set nye
Former fremkomme.
Nedstamningslæren som Princip staar for Nutidens
Naturvidenskab som uangribelig eller dog under alle Omstændigheder
som uundværlig. At nu og da uvidenskabelige Forfattere eller en
enkelt omvendt Videnskabsmand, som Prof. Fleischmann’) ved
Universitetet i Erlangen, vil prøve paa at omstyrte dette Princip,
faar ingen Indflydelse og er for saa vidt ret ligegyldigt. Ja, selv
om man bed sig fast i den Forestilling, at Udviklingstanken bunder
i et fejlt Grundsyn paa Tilværelsen — paa lignende Maade som
Flogiston-Læren i det 18. Aarhundredes Kemi — saa giver dog
Udviklingsprincippet Stødet til saa megen Forskning, hvis
Resultater stadig atter falder i Traad med Princippet, at dettes Værdi
som Nutidens biologiske Videnskabers Ledestjerne er hævet over
ethvert Angreb.
Men Tvivl og Strid møder man ganske vist i høj Grad, saa snart
man vil sætte sig ind i, hvorledes Udviklingen gennem Tiderne tæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
