Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Foraarets Boger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraarets Bøger
595
Alvor, ikke blot sjusket igennem, og er bagefter gennemprøvet med en
ærlig Villie til at komme til Bunds. Man skimter bag Bogen en tapper
lille Pigeskikkelse, der knejser i fjendtlig Trods mod Livet, som hun tror
meget ondt om, men tillige et Hjerte af Guld, hvis Godhedsinstinkt
ikke lader sig kvæle af alle de Teorier om nervøs Svaghed og Pligt
til Egoisme, som Forfatterinden fører frem imod det.
Hun stiller i sin Bog to Søstre op mod hinanden — meget forskellige at
se til, men med langt større Sødskendetykke end hun aabeubart aner —
lader dem belyse hinanden og vurderer dem med retsindig Omhu, —
ser dem mest med den enes, Johanne Maries egne Øjne og giver med
hende i al Fald tilsyneladende den yngre Søster Fortrinet. Det
slaar ikke til, naar Modsætningen et Steds sammenfattes i Begreberne
Natur og Kultur. Den lille, sikre Agda — med Stivnakke, mut Mund
og fantasiløse, paalidelige Øjne — har sit Hoved lige saa proppet med
Teorier og Dogmer og er paa sin Vis et lige saa nervøst
Reaktions-fænomen som den reflekterte og sensitive ældre Søster. Agda
repræsenterer sammen med sin Ven Budde den .jydske Hedendom" efter Johannes
V. Jensens Recept: de gør kun hvad der .passer dem", og anerkender
kun som det eneste Bud, at man skal være helt ud sig selv og helt
igennem sand, og med rolig Ringeagt dømmer de til højre og venstre
alt og alle, som de ikke synes om. Smukt skildres det, hvordan de to
flinthaarde Naturer tørner sammen, saa Elskovsgnisten hurtig slaar ud
imellem dem. Jomfruen i Agda værger sig stolt og kysk mod den nye
Følelse, men des smukkere virker det, naar hun gaar bag ham og næppe
kan modstaa Lysten til at kysse det Stykke gulbrun Hud, som bliver
synlig mellem Haaret og Flippen, eller til at purre op i hans stridige
Haar; overmaade frisk og kysk er ogsaa Scenen i Jembauekupeen, hvor
hun ønsker, han skal tage hende, men han værner hende mod sig selv.
Hvor megen hensynsløs Egoisme der end er i disse to Figurer, virker
det retfremme og vederhæftige i deres Væsen velgørende midt mellem al
den Halvhed og Usandhed, den glimede Glathed og forsagte
Uselvstændighed, som Samfundslivet udvikler hos de fleste Mennesker.
Interessantere og mere uddybet er dog den ældre Søsters modsatte
Aandstype. Hun er moderne nervøs Sensibilitet og Nysgerrighed i egen
Person. Hun er tidlig kommen om i Verden, som en Art .ung Pige i
Huset" vel, og baade i Forældrehjemmet og ude har hun været vant til
at jævne og gaa imellem overalt, har haft en egen Evne til at gøre alle
til Maade og har uvilkaarlig ladet sig bruge og forme af alle sine
Omgivelser — været Hofnar for alle, synes hun i bitre Øjeblikke. Selv bar
hun ogsaa altid nyfigen maattet pille ved alt, der mødte hende i Livet,
og eksperimentere med alle, hun kom i Forhold til — mistænksomt
maattet spejde ind bag alle Façader, perverst maattet trævle op i eget
og andres Sjæleliv. Mange Mænd har hun tiltrukket, givet sig halvt hen
og stykket sig ud til mange, hver Gang formende om paa sin
Oprindelighed og sættende til af sin Ægthed . . . indtil hun fra sine forskellige
Halvforlovelser sidder tilbage med en Haand fuld trætte, forjaskede
Følelser og under sine mange Selskabsdame-Roller har tabt al sjælelig
Modstandskraft og Selvbestemmelse. Er det Godhed, er det Svaghed? —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
