Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Muslingskallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muslingskallen
783
— kun om det som Symbol, og jeg vil da blot tage Façaden
for mig.
Muslingskallen er vel da det, der er falden Folk mest for
Brystet. Instinktmæssigt har København følt, at dette var noget
fremmed, noget, der ikke kom den ved. Ganske vist er Kunstnere
og især Kunstkendere tilbøjelige til at sætte Næsen i Sky og sige,
at kunstneriske Spørgsmaal er den folkelige Opfattelse ganske
ligegyldig, at „Folket* har ingen Mening. „Kunsten er i sin
Natur aristokratisk". Ganske skudt forbi. Folkets Mening er
ganske vist ikke paalidelig; men det er ingen Kunstdommers. Det
har imidlertid en instinktmæssig Følelse, som ganske vist er bragt
fuldstændig i Ulave, i Vilderede ved den Mishandling, den har
været underkastet i det nittende Aarhundrede; men Følelsen er
der. Og den er det, der har følt Muslingskallen som noget
fremmed. Og egentlig trøstede det ikke den folkelige Mening, at der
nede i en italiensk By, som hed Siena og som man aldrig før havde
hørt Tale om, skulde findes en saadan Muslingskal foran
Raadhuset, som alle, der havde set den, talte om i høje Toner. Den
folkelige Mening følte i sit Inderste, at det kom ikke den ved, og
at der dog vist maatte være en Forskel. Men ingen forklarede
den Forskellen, og saa slog den sig til Taals med, at man
prakkede den jo saa meget paa af saakaldet Kunst fra alle
Himmelegne, under Paaskud af, at Københavnernes Smag skulde
opdrages. Gud hjælpe os! Byen bliver jo hæsligere og mere stilløs
for hver Dag, der gaar. Thi hvad der er skønt i Florens eller
Siena eller Athen, bliver „Godtkøbskopier," latterligt, meningsløst,
dumt eller hæsligt i København. I Siena er Muslingskallen formet
af Naturens Haand og har en Størrelse vel mindst som Kongens
Nytorv. Der har Bygmesteren med genialt Blik benyttet det givne
og omskabt det til Symbol. I København har Bygmesteren ud af
et Jordsmon, saa fladt som en Pandekage, gravet en lille Pers af
en Muslingskal, der ganske vist ogsaa er kommen til at virke
symbolsk, men paa en lidt uheldig Maade. Thi den gør Indtryk
af en Grav, der er gravet mellem Byens Færdsel og Byens Hus.
Dette holdes derved i en vis Fjernhed fra Borgerne, og det skulde
vel ikke være Meningen. Grave, der skiller, var formaalstjenlige,
derfor skønne, indtil omtrent Aar 1600 — Aar 1900 er de
meningsløse. Man kunde maaske ogsaa tænke sig, at Ideen til
Muslingskallen er taget fra moderne københavnske Køkkentrapper,
hvor Pigerne først maa nedad, saa hen over Gaarden, saa opad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
