Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Jonas Lie og hans Læsere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850
Jonas Lie og hans Læsere
anden Frigørelse, ved Siden af Kampen i Samfundet en Kamp
inden for Personligheden og i Hjemmet. Problemet ligger gemt
hos Lie og kommer først frem, naar Bogen er gennemlevet. Deri
bestaar disse Romaners Styrke. Og derfor vil der fra disse unge
Kvinder, selv fra dem, der gaar saa ganske ubetydeligt og passer
deres „Uge", strømme en evig Fornyelse ud over Lies Bøger. De
store Problemord vil hurtigt blive slidt flade ved at vendes og
drejes i Dagens højrøstede Debat, men alle disse smaa Pigeord
hos Lie om Ret til Livet, om Stolthed overfor Mænd, om Hengivelse og
Trofasthed — eller omvendt alle disse trodsige, fejende, selvbevidste,
kokette Ord, de vil leve, fordi de altid vil blive gentagne som ny.
Men de unge Piger vil blive ældre, de vil faa deres eget Hjem,
Manden og Børnene skal passes, der er meget Besvær af al
Slags Dagen igennem, megen Ængstelse for andre, maaske ogsaa
megen Glæde ved de andres Held, og de vil nu om Aftenen have
noget for sig selv, læse en Bog, der taler til dem. De tager en
af Lies Bøger frem, som de læste, da de var unge, og de ser at
Lyset nu falder helt anderledes over Personerne, eller de griber
Et Samliv, Niobe, Naar Sol gaar ned — hvad ser de saa?
Der kommer imod dem et Tog af Husmødre, fra alle Kanter
kommer de, fra et stort, vidtløftigt Hus’ Stuer, nogle ilende fra
Køkkenet med hele Køkkendampen over sig, fra Haven, fra de dybe
Armstole, fra Mandens Værelse, fra Døtrenes Kamre. De kommer
i Smil, i Skuffelse, i Harme eller med en egen Visdom i Blikket,
nogle forjagede og pyntede fra Selskab, hjulpne ud af Slæden af
fremmede Hænder. Og gennem dem alle taler Lie til hver enkelt
af dem. Han taler deres Sprog, fordi han kender hele deres Liv.
Disse Mødre trækker sig ikke tilbage fra Hus og Hjem for at
gruble over tunge Spørgsmaal, de gaar over deres
Hverdagsar-bejde, har somme Tider næppe et ledigt Øjeblik. Mændene skal
passes, og de kan være fordringsfulde nok, og Børnene og
Børnenes Venner — hele denne Hverdagsverden gør Læserinden tryg,
hun lytter atter og atter, fordi det er Oplevelser og Tanker, der
i Dag og i Gaar for gennem hendes egen Hjærne. Og hun ser, hvad
hun betyder. Hun fører Slægten, eller hun drager den ned, hun
knytter Fortrolighedens Baand eller hun river det itu, men passiv er
hun aldrig. Der kommer det Øjeblik, hvor Ansvaret bliver hendes.
Gaar det Bømene godt, saa er det fordi Moderens Liv har faaet
alt det gode til at gro frem i dem, fordi hendes Liv har været
helt og uden Svig; gaar det Børnene ilde, er det Moderen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
