Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - II. Den moderne Nationalismes Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
890
Imperialisme og Kosmopolitisme
Altyskerne og de regeringstro saa temmelig paa de samme Veje.
I de offentlige Folkeskoler opelskes den tyske Nationalfølelse paa
nøjagtig samme „schwungvolle" Maade som gennem Altyskernes
Agitation, blot at den søges farvet i en loyal regeringstro Kulør,
der paa Preussisk betegnes ved et særligt Kunstudtryk
„gesinnungs-tüchtig" („karakterfast", modsat „gesinnungslos", .karakterløs"). Paa
denne Maade sørges der altsaa fra forskellig Side for, at det
menige Folk bliver delagtiggjort i de aandelige Goder, som følger med
Nationalitetsprincippets Gennemførelse.
Hvad Virksomheden udadtil angaar, saa indrømmer Tyskerne
nok Franskmændene, Englænderne og Italienerne Evne til at
udvikle saa megen særegen Kultur, at de ikke nødvendigvis behøver
tysk Amme, men alle de andre Nationer er „minderwerhtig" og
maa med det gode eller med det onde bøje sig for den tyske
Kulturmission.
I første Linie gælder dette naturligvis saadanne Folkeslag, som
oprindelig har været tyske, men som ved Tidernes Ugunst har
skilt sig ud fra Moderlandet, altsaa Schweizerne, Nederlænderne
og, naar Begrebet Tysk bruges i sit videste Omfang,
Skandinaverne. Om Nederlænderne hedder det i Pjecen
„Deutsch-national", at de gør sig skyldige i „krasse Udartninger af
Partikularismen".
„Her paatrænger der sig dog det Spørgsmaal: kender vore „unentwegt"
for „Kejser og Rige* „i Skranken trædende* Hurrapatrioter da ikke disse
utrolige Tilstande? Og holder de det for foreneligt med den allerbeskedneste
tyske Æres- og Pligtfølelse, ligegyldig at taale sligt? . . . Vestmarken vil
igen komme sin Tyskhed i Hu. Det er en naturlig, uafvendelig Proces.
Men Tyskhedens Vel kræver, at den bliver fremskyndet; vi kan ikke
vente, til det behager de tværhjernede Herrer alter at tage Del i det
fælles Arbejde; hver Dag, som Udsættelsen varer længere, er en Skade
for Tyskheden.*
I anden Linie tages der Sigte paa saadanne Folkeslag, som
vel ikke er tyske af Sprog, men som dog saa længe har været
under Kulturmissionens Indflydelse, at de maa siges at være tyske
af Kultur. Naar den Slags Folkeslag en skønne Dag finder paa
at ville staa paa egne Ben, da er det den mest
himmelraa-bende Frækhed og den sorteste Utaknemmelighed, og det skyldes
uvægerlig Ophidselse af Folkeforførere eller Udbrud af Pøbelens
Raahed. Jfr. „Der Kampf um das Deutschtum, Hefte 8 (Steiermark,
Kärnten etc.) af Hofman von Wellenhof, München 1899, S. 25 ff.:
„Hele den slovenske Bevægelse har fra Begyndelsen noget kun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
