Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Biilrag til Monrads Biografi 42
af Godhed og behandlede ham i det hele taget godt, omend hans
store Begavelse og Flid vel kunde give Forældrene Anledning til
Skinsyge, naar de sammenlignede ham med deres Søn, der ikke
udmærkede sig i saa Henseende. Men hverken det især i
aandelig Henseende ret tarvelige Husliv eller Borgerskolen, i hvilken
han gik, stod i Forhold til hans Evner og endnu mere
utilfredsstillende var de Livsudsigter, der aabnede sig for ham i den lille
Provinsby. Lykkeligvis blev imidlertid Digteren Nicolai Søtoft, der
dengang var Præst i Byen, ved Konfirmationsundervisningen
opmærksom paa hans usædvanlige Opvakthed og Lyst til
Studeringer. Han satte en Subskription i Gang i Byen og bragte paa den
Maade et Par Hundrede Daler til Veje, hvorved det blev muligt
at sende Drengen til Vordingborg Latinskole. Her kom han i
Huset hos daværende Adjunkt L. Westengaard, der flk saa stor
Godhed for ham, at da W. halvandet Aar efter udnævntes til
Præst i Pedersborg ved Sorø tog han M. med sig og blev ham
senere en faderlig Ven for hele Livet. Han fortsatte der med at
forberede ham til Studentereksamen, og under Lærerens kyndige
Vejledning udfoldede Disciplens Evner sig i deres fulde Omfang.
Det viste sig da, at hans Anlæg ikke var mindre i matematisk
Retning end i filologisk-historisk. Senere flk han ikke Lejlighed
til at beskæftige sig med de matematiske Videnskaber, men hans
Kundskaber i denne Retning kom ham paa mange Maader til
praktisk Gavn under hans Ophold paa Ny-Zeeland, og naar han i
sin ældre Alder om Natten ikke kunde falde i Søvn, anvendte han
det originale Middel til at trætte sin Hjerne, at han i Hovedet
løste vanskelige matematiske Opgaver.
I Oktober 1830 tog han Artium og næste Aar Filosoficum med
den størst mulige Udmærkelse. Saaledes var han da bleven „Herre
i Aandernes Rige", men med de jordiske Goder stod det kun
smaat til. Fra sin Familie kunde der ikke være Tale for ham om
at faa nogen Hjælp, og vel understøttede den brave Westengaard,
der var bleven forflyttet til Odense, ham saa vidt hans Midler
tillod ham det. men for Resten var han henvist til Stipendier og
Selverhverv. Han var imidlertid vant til Nøjsomhed, og hans
udmærkede Eksaminer forskaffede ham snart Regensen, ligesom han
senere flk Plads paa Borchs Kollegium. Dette havde desuden den
Fordel, at han kom i nærmere Berøring med jævnaldrende, hvad
han hidtil havde savnet, og som Privatist og Provinsialist maatte
han føie sig ene mellem de andre Studenter, der var omgivne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
