- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
116

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Praktikus: Vor Neutralisering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

Vor Neutralisering 116

ikke en Pligt til at intervenere, snart saaledes, at han ialfald kun
var pligtig til at intervenere, naar alle Medgaranterne vilde
deltage i Interventionen, — hvad der jo gjorde det hele illusorisk,
naar det var en af Garanterne selv, mod hvem Garantien skulde
gøres gældende. Hvor megen Betydning England tillægger andres
Neutralitets-Garantering, viste sig ogsaa under den fransk-tyske
Krig; uden at stole paa, at Prøjsen og Frankrig som
Medunder-tegnere af Traktaten af 15. Nov. 1831 havde garanteret Belgiens
Neutralitet én Gang for alle, ansaa England det fornødent at slutte
særlige Konventioner derom (af 9. og 11. August) med de krigsførende
Magter. Hvor lidt endvidere Belgien og Sveits selv stoler paa deres
Neutralitet, derom vidner ogaa baade mange Udtalelser og endnu
bedre deres bekostelige Forsvarsforanstaltninger. Og naar man
erindrer, hvor kynisk Napoleon III og Bismarck i sin Tid, før Krigen
1870, handlede med hinanden — den ene Gang om Belgien, den
anden Gang om Luxemburg —, kan man heller ikke undre sig
over Fæstningsværkerne ved Namur eller St. Gotthard.

Som Sagerne staar, er Neutralisering kun et Sprinkelværk, der
vil pustes om under det første Uvejr. Flere af vore Fredsapostle
stiver det rask væk af med „den nyere Neutralitetslovgivning",
„Neu-tralitetsrettens Domstole" o. s.v., men disse Rariteter hører som
bekendt endnu til de rent „imaginære Størrelser". Indtil videre har
vi, Sandheden i Ære, kun to Haab at bygge paa: at Stormagternes
Interesser med Hensyn til os vil holde hverandre i Skåk og at en
livskraftig Nation paa et Par Millioner dog er en Bid, som ialfald
under lidt civiliserede og konstitutionelle Forhold ikke saa let lader
sig fordøje af en stor Ståt. Det er ikke meget at leve paa, men
mere end den højtideligste Neutralisering.

Kun under én Forudsætning synes en saadan at kunne faa
nogen videre Betydning for andre end Teoretikere. Det er, hvis
Sverig-Norge vilde indgaa et Neutralitetsforbund med os.
Erklæringen af et saadant vilde dog vistnok have nogen moralsk
Betydning overfor Europa; vor forenede Militærmagt vilde med nogen
Virkning kunne hævde Neutraliteten paa vore Have, og navnlig
vilde Forbundet have diplomatisk Betydning til virkelig at forsikre
Rusland om Sverigs og Tyskland om Danmarks ubetingede
Fredelighed under alle Eventualiteter.

Saa vidt en Lægmands Betragtninger. Maatte vore Sagkyndige
skænke dem en velvillig Overvejelse!

Praktikus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free