- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
328

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Skønlitterær Kunstundervisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328

Skønlitterær Kunstundervisning 328

dybeste Mørke. Man venter at faa at høre, hvordan
Menneskelegemet oprindelig hos denne Kunstner som hos den øvrige
Højrenæssance væsentlig blev betragtet fra sin formale Side, men
efterhaanden for hans Blik udviklede sig til at blive en Bærer for den
største Tonerigdom, nogen Farvekunstner har raadet over. Man
venter en Paavisning af, hvordan Draperiet hos Samtidens andre
Malere behandles enten som et nødvendigt Onde eller som et
Middel til at opnaa en lineær Velklang, der var Legemet nægtet,
medens Correggio, for hvem selv det uanseligste var forlenet med
Farvens og Lysets Majestæt, giver det en Særeksistens, der stiller
det lige med Legemet, saa at de mødes og skilles efter Love, der
udelukkende er Farvens og Lysets. Man venter at høre, hvordan
Correggios Liv var en uafbrudt Kamp mod genstridige Lokalfarver,
hvoraf flere, som Hudfarven og det røde og blaa i Madonnas Dragt,
paa Forhaand var givne. Man venter en Vurdering af hans hurtige
og fuldstændige Sejr og af den dybe Samvittighedsfuldhed, hvormed
han i Stedet for at hvile paa sine Laurbær i Tillid til sine stigende
Evner stadig satte sig højere Maal: Snart giver han helt slip paa
de prangende Lokalfarver og frembringer dog et Billede, der netop
for sin Farverigdom gælder for et af Kunstens ypperste (Danae),
snart opgiver han den forsigtige Isolering af de stærke Lokalfarver
(Madonna di S. Sebastiano) og lader selv de stærkest kontrasterende
Farver komme i den intimeste Berøring, saa at den ene i store
Flammer slaar op i den andens Gebet (Madonna di S. Giorgio).
Kort sagt, man venter en omhyggelig dokumenteret Fremstilling
af den maleriske Udvikling i Correggios Menneskeskildring, som den
fremtræder i en lang Række sikkert eller tilnærmelsesvis daterede
Arbejder, og vel at mærke en Fremstilling, der ikke holder sig for
god til at undersøge og sammenligne Tæers og Fingres Form og
Stilling: Hos Correggio kan man bedre end hos nogen anden lære,
at hver Plet paa et Billedes Overflade har Krav paa den største
Ærbødighed og den inderligste Fordybelse, baade hos den
Kunstner, der skal male det, og hos den Betragter, der vil lære det
at kende.

Langes Fremstilling af Correggio som Menneskeskildrer indtager
24 Sider. Hvis man intet vidste om Maleren, og man ikke nu og
da traf paa Ord som „Maleri" og „malet", kunde man godt tro,
det hele drejede sig om Reliefer: Om det, der for Kunstneren har
været det alle andre Hensyn overvejende Maal, som han har
forfulgt fra sin tidligste Ungdom med en Maalbevidsthed, der turde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free