- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
612

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Spaniens Fremgang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spaniens Fremgang 612

Filip II.s Legeme, kunde godt have trængt til al den ydre
Paavirkning, det kunde faa.

Der sad nu disse affældige Konger med deres Hærskarer af
Præster og regerede et skindødt Land. For Spaniens Skyld kunde
den Dødens Tilstand godt være blevet ved til nu. Folket var saa
yderligt fornedret økonomisk og intellektuelt, at det ikke havde
fostret en eneste Stormand siden Frihedstidens Eftergrøde. Men
da udstrakte Napoleon sin mægtige Haand over Pyrenæerne, og
den fjerde Karl og den syvende Ferdinand maatte i Bayonne
aftræde Isabellas og Karl den Femtes Krone til Usurpatoren. Det
blev for ham Begyndelsen til Enden. Thi ét var at berøve en
sølle Fyrste hans Krone, en ganske anden Ting at træde den
talløse spanske Gejstligheds Interesser for nær. Og Revolutionen og
Napoleon betød netop alt det, som Spaniens 100,000 værdige,
hellige Fædre hadede hjærteligst: Oplysning, Frisind og Fremskridt.
Hvor blev der Plads til dem, naar Spanien nu omformedes i
fransk Aand? Intet Under, at Præsterne ophidsede Folkets
Fanatisme, indtil Modstanden mod Napoleon slog ud i de lyse Luer,
der var Forvarslet for Moskows Brand.

Præsterne sejrede. De flk deres kære syvende Ferdinand
igen, og han viste sig hurtigt villig som skyldig til at efterligne
de franske Emigranter, der kom tilbage til Frankrig og intet havde
lært og intet glemt. Men Kampen mod Napoleon havde sat Spor
i Folkets Liv, og to ny politiske Faktorer var skabte. Af de under
Guerillakampene dannede Juntaer fremstod Mænd med politisk
Interesse, nogle, hvem Fædrelandets Vel laa paa Hjærte, andre,
hvem det kun gjalt at faa deres Part af den koloniale
Kransekage, som Fyrsteyndlinge og Præsterne hidtil havde delt. Og iblandt
Guerillabandernes fanatiske Anførere var der mange, i hvis
Tornystre Marshalstaven allerede var ganske synlig. Saa at Ferdinand
kom tilbage til det Land, han havde efterladt i Præsternes
Varetægt, for at finde to nye Medbejlere til den fede Fløde fra
Kolonierne: Politikerne og Generalerne. Og fra 1814 til 1876 var
Spanien en Tumleplads for alle disse forskellige Ærgerrigheder.
Absolutisme og Republik, Revolution og Modrevolution,
Pronuncia-mento og Præsteregimente afløste hinanden med kalejdoskopisk
Hurtighed og Uregelbundethed. Syd-Amerika løsrev sig, men de
tilbageblevne Kolonier udpressedes blot saa meget des stærkere.

Saaledes blev det ved til 1876. Da gik det pludselig op for
alle de stridende Parter, at de gjorde meget klogere i at dele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free