Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Spaniens Fremgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spaniens Fremgang
17
Magten og — Gevinsten end at fortsætte som hidtil. Et
højtideligt Forlig blev indgaaet og kaldt den spanske Konstitution, og
Folket, hvem det var ligegyldigt, om Ravnene eller Kragerne løb
af med Byttet, fandt sig i alt.
Det kunde det for Resten til en vis Grad ogsaa godt. Saa
længe det spanske Folk vilde finde sig i at henslæbe sit Liv i
Uvidenhed og Usselhed, kunde det jo dog altid gøre Regning paa, at
der vilde falde nogle Krummer til det fra de rigefc Bord, naar
Rovet fra Kolonierne skulde deles mellem Magthaverne. Saalænge
Spanien havde Kolonier, som det ved prohibitive Toldskatter paa
indførte Varer kunde tvinge til at tage alle deres Fornødenheder
fra Moderlandet, vilde der jo altid være nogle Fabrikanter og
Arbejdere, nogle Handlende og Sømænd, der spandt Silke ved at
sælge disse Varer. Og saa længe gik alting saare godt. Den
spanske Barnekonge, om hvis Fremtid det selv nu vilde være for
tidligt at spaa, havde Titler, Paladser og Uniformer, Politikerne
havde mer eller mindre fede Poster i Kolonierne at bortgive eller
sælge til Slægt og Venner, Præsterne havde et absolut aandeligt
Herredømme over alle Landets Mødre og Døtre og der igennem
al ønskelig Indflydelse paa Mændene og derved tillige
ubegrænsede Muligheder for at forøge deres egne og Kirkens
Rigdomme. Og Generalerne, ja det var jo dem, der holdt Styr paa
Kolonierne, hver Gang Udsugeiserne fristede disse til Oprør, saa
deres Vederlag var selvfølgelig ikke ringere end de Tjenester, de ydede.
Da var det, at Amerika flk Lyst til de spanske Kolonier, og
i Opstanden paa Kuba fandtes et pænt Paaskud til at gribe ind.
Dronning-Regentinden var ikke et Øjeblik i Tvivl om Udfaldet af
en Krig med Amerika; men hun var heller ikke i Tvivl om, at
det vilde koste hendes Søn Kronen, om hun modsatte sig den. Don
Carlos havde erklæret, at han i saa Fald vilde gribe til Vaaben
»til Forsvar for Spaniens Ære"; og hvad langt værre var, alle de
slette Præster, Politikere og Generaler, der hidtil havde levet af at
udbytte Kolonierne, vilde straks være rede til at støtte ham. Thi
de vilde naturligvis ikke opgive deres Levebrød uden Sværdslag,
ganske særligt da det jo ikke var dem, men kun Folkets unge
Sønner, der skulde give og tage disse Sværdslag. Selvfølgelig
kom da Krigen, og Spanien maatte afstaa alle sine Kolonier
undtagen dets udstrakte Besiddelser i Nordafrika, hvoraf det stadig
nyder et Nettounderskud af 2 Mill. Pesetas.
Det blev altsaa Enden paa Spaniens koloniale Magt. 400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
