Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Behrens: Hebbel og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642
Hebbel og Danmark 642
fulde Borgere, Etatsraader, der var ved at segne under Byrden af
deres Ordner, Tiggere, som næppe nok kunde holde sammen paa
deres Pjalter." Han, hvis Hjerte havde banket uroligt, naar han
skulde bede Julius Gampe om et Forskud, var nu saa uanfægtet,
som om den Konge, han snart skulde stedes for, ikke havde været
en virkelig Konge af Guds Naade, men Kongen i et Vokskabinet
Han spørger sig selv: Hvorfra stammer denne Ro? Og da den
General, som netop er inde, bliver længe borte, har han Tid til at
besvare Spørgsmaalet: For det første — siger han — maa man se
Livet ved Hoffet paa nær Haand for at gennemskue det i hele
dets Hulhed og Intethed og blive hævet over det ikke blot gennem
Tanken, men ogsaa gennem Følelsen; for det andet belærte et
eneste Blik paa Forsamlingen ham om, at en Konge, der kaldte
ham til sig sammen med saa mange andre, ikke udmærkede ham
fremfor de øvrige Hundreder, som trængte sig frem til Tronen, og
han erkendte følgelig, at det ikke mere gjaldt om at komme i
Besiddelse af en Flig af Lykkekappen, som alle reves efter, men kun
om at bevare sin Mandsære og Digterværdighed — Ord, der giver
os Hebbel, som han var hele sit Liv igennem: en Personlighed,
der stod paa sine egne Ben og ikke lod sig imponere.
Lidt efterv befandt han sig saa i et paafaldende lille Værelse
over for Kongen, der var i Uniform. Han skildrer ham som en
korpulent Mand, hvis Ansigt set en face var noget udflydende,
medens det imponerede en profil. Den Samtale, der nu udspandt
sig, har Hebbel straks nedskrevet og meddelt Elise Lensing. Kongen
havde endnu ikke læst det ham overrakte Eksemplar af Tragedien
„Judith", men gik alligevel ikke ind paa Hebbels Forslag om at
læse den for ham — „jeg kan nok læse den alene," sagde
Majestæten, som dernæst forhørte sig om, hvad han ønskede. Efter at
have henvist til Kongens Interesse for Kunst og Videnskab og den
danske Regerings Fremme af Aandslivet svarede Hebbel, at han
havde hørt, Lærestolen i Æstetik og tysk Litteratur i Kiel skulde
besættes paa ny, og at han følte sig dette Professorat voksen. Da
Kongen bemærkede, at Sagen stod hen i det uvisse, sagde Hebbel,
at han i saa Fald vilde bede om Tilladelse til at læse i Kiel som
Privatdocent. Majestæten endte nu denne Del af Samtalen med
det Raad, at han skulde henvende sig til Kancelliets Herrer og
anmode dem om Hjælp til at naa sine Ønskers Maal, og sagde
saa uden Overgang: „Deres „Judith" kan ikke blive spillet. Jeg
har talt med Teaterdirektøren derom. Det gaar ikke an." Hebbels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
