Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Et Angreb paa Intellektualismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET ANGREB PAA INTELLEKTUALISMEN
harald nielsen: moderne litteratur
f.n er tilført vort Aandsliv et nyt Talent og en ny Vilje;
enhver Læser af den unge Kritikers Debutbog er ganske
klar paa den Ting. Hans Venner har maaske
ængstedes lidt ved, at han saa utaalmodig straks vilde samle
sine spredte Lejlighedsartikler og faa dem ud som Bog,
til Pleje af sit litterære Navn. De ængstelige har dog
forsaavidt haft Uret, som der virkelig er kommen en hel
Bog ud deraf og en Bog, som har gjort en hurtig og tydelig Virkning.
En Bog, som præsenterer for Læseverdenen et kritisk Instrument af en egen
Støbning, vi ikke for Tiden ejer paa Pladsen og som vi godt kan bruge,
og aabenbarer os — hvad der endnu mere trænges til — en Vilje til at
paavirke Samtiden og lede den i en ny Retning.
Ufærdigt er ganske vist Instrumentet, og Viljen endnu ikke ganske
paa det rene med sin Vej. Det ufærdige er just det saa udpræget lovende
ved Bogen. Naar hveranden debuterende Tyveaaring har sin Stil fiks og
færdig, fordi de tillærte Tanker let og naturlig glider i de tilvante
Sprog-veje, kæmper Hr. N. samme haardnakkede Kamp med Ordbog og
Grammatik, som enhver selvstændig Aandsarbejder maa føre. Hans Stil kan
have en egen skarp Klarhed, gaa frem med en egen praktisk Energi,
svaje spænstig og lyse koldt som Staal eller brænde lige paa som korte
Pistolskud. Men den kan rigtignok ogsaa filtre sig ind i Sætningsspind af
abstrakte Hovedord og henvisende Stedord, som man let løber sur i; paa
Side 217 og 238 linder man f. Eks. ret spegede Punktumer. Han finder
paa mange træffende og vittige Lignelser, gerne hentede fra moderne
Opfindelser, men han har Billeder om rullende Fortov og om Stræbepiller,
der spænder mod Mure — som vist de fleste vil stejle for; og at en
Mand hæver sin Naturgrund en Salshøjde, synes i det mindste mig noget
halsbrækkende.
Det ufærdige i Stilen har sin Grund i at Forf. endnu ikke synes
rigtig Herre over sit Tænkeapparat; men det beror igen paa, at dette
Apparat er ligesaa ustyrligt i sin Kraft som fint i sin Sammensætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
