Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Dekorativ Billedkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831 Dekorativ Billedkunst
kan bedst ses i Holland. Rembrandt (bortset fra nogle
Ungdomsforvildelser) og Vermeer fra Delft har udviklet sig helt paa
national Grund. Overalt viser Kunsthistorien, at de Kunstnere, der har
holdt sig til det „hjemlige Gadekær", har ydet den levedygtigste og
mest skattede Kunst. Den Tid er fjern, hvor en dansk føier og
tænker, hører og ser som en Tysker eller en Italiener, for foreløbig
at lade Azteker og Javanesere ganske ude af Betragtning.
Det mest karakteristiske for den sidste Tids kunstneriske
Kosmopolitisme er imidlertid, at den ikke indskrænker sig til at
benytte en enkelt forskelligartet Races Kunst, men kombinerer
Indtryk fra alle Landes og Tiders Kunst. Det kan f. Eks. hænde, at en
enkelt Kunstner paa én Gang udstiller: En Statuette (efter græsk
arkaisk Kunst med Tilsætning af en ikke nærmere bestemmelig
orientalsk Kunst)1), en Række Folkeviseillustrationer (i Kostume og
Teknik imiterende middelalderlig Miniaturkunst), et Maleri (direkte
Studie efter Botticelli) og endelig et Bogomslag (i moderne engelsk
Dekorationsstil). Ogsaa dette Fænomen er, om end i beskednere
Omfang, gammelkendt i Kunsthistorien, der kalder det Eklekticisme.
Det bolognesiske Akademi søgte saaledes at kombinere Correggio,
Tizian og Michelangelo. Det er det mildeist mulige Tilfælde, da
det drejer sig om tre samtidige Kunstnere, der alle var
Italienere, og netop derfor bliver Eksemplet saa oplysende. En Række
rigt begavede Kunstnere ruinerede deres kunstneriske Personlighed
helt eller halvt og betalte deres øjeblikkelige Succes med det
Vanry, der i vor Tid hviler over Eklektikerne. Contraprøven er
ikke mindre lærerig. En af dem — og sikkert ikke den af Naturen
bedst begavede — Caravaggio valgte en enkelt Stil (Venezianerne)
til Vejleder i det tekniske og indskrænkede sig for Resten til en,
saa vidt det var ham muligt, nøgtern Modelgengivelse. Allerede
den Gang var der mange — f. Eks. Rubens —, der saa’ skarpt
nok til i Caravaggio at se det værdifuldeste i Datidens italienske
Kunst, og i vor Tid fængsler han mere end alle de andre
tilsammen. Dette gentager sig, hvor man ser hen. Den flamske
italie-niserede Kunst foragtes af lærde og læge, men dens Portrætter
beundres: Det er atter Modelgengivelsen, der redder Kunstneren,
medens hans bevidst monumentale Kunst højt regnet indirekte
l) Det er meget betegnende, at en Kunsthistoriker kan kalde Stilen i
saadanne Kunstværker for tysk s: to vidt forskellige Racers Kunst (græsk,
orientalsk) optages i en tredje (dansk) under Befrugtningen af en fjerdes
Bearbejdelse (tysk).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
