- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
928

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Émile Gallé død den 23. September 1904

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

928

Émile G allé

Dække for at nyde en Times Liv og Solskin i Ly af Snehælterne
paa deres Hoveder; men allerede har Vinden hærget og Kulden
knækket dem. Her finder den første Frost i Efteraarets Taage den
sidste Snerle. Her har et Pust af Paaskens Østenvind gjort Ende
paa de blomstrende Krokus’ Vaardrømme. Her turnerer et Par
Græshopper paa Liv og Død. Her svømmer i en vandklar Flacon
en Vandmand, rød og gennemsigtig, med Flige, der spiller som
Flammer i Vandet. Her danner sorte Slanger Hank paa et Glas.
Her aabner Urskovens Orkidé sit Giftsvælg mod de letsindige
Natsværmere. Her er mellem røde og sorte Tangblade paa Bunden
af Havet himmelblaa Stjerneblomster undrende Vidne til, at Vandet
sugende viger til Side for en stor Fisk, der nok ikke bare gaar sin
Morgentur. Her sidder paa blegrøde Begonier en indsovet
matsort Sommerfugl med sammenfoldede støvede Vinger, natlig og
højtidelig, dæmonisk og ulykkesvarslende som det store Insekt, der i

Turgenjew’s Fortælling sætter sig paa den unge Mands hvide Pande.
* *

*



Hvorledes han fik Glasset til at forstaa, hvad han vilde? Ved
Kemikalier og et saadant Kendskab til Virkningerne af saadanne,
at Glasset — som for en Tryllestav — føjede sig efter hans Vitøe.
Han havde lært noget af alt. Af de antike Glas med deres
Regnbuefarver, af de kinesiske med deres Udskæringer igennem’
forskellig-farvede Lag, af de isklare bøhmiske, af de venetianske,
hvis Glasblad „synger under en Negl som en Kvint". Han havde
ogsaa lært af Keramikerne, de moderne franske og de gamle
japanske. Men fraregnet den tidlig afdøde Eugéne Rousseau, hans
Forgænger og vistnok oprindelig hans Forbilled, havde endnu ingen i
Verden stillet Krav til Leret, endsige til Glasset, som blot tilnærmelses-,
vis kunde sammenlignes med hans. Rent fraset, hvad han vilde, det
skulde udtrykke sjæleligt, hvad forlangte han da ikke stofligt af
det? Det skulde virke kosteligt som et Klenodie af en redel Sten
eller et skønt Naturstof, tfnart som Perlemoder eller Skildpadde;
snart som Rav eller Koral. Snart som Topasen, snart som Onyx;
snart som Ametysten, snart som Safir; snart som Opalen, snart
som Smaragd; snart som Lapis lazuli, snart somHyalit, snart som
Jaden, snart som Agaten. Og ofte som noget af det alt sammen
paa én Gang og med en Tilgift af Guld, der, indsmeltet som et
Blad eller et Glimmer i det hvidglødende Glas, laa og blinkede i
dette, saa det lignede et Brud ud af Troldens Hule i Bjerget eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free