Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Rasmus Nellemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Nellemann
453
Tilskueren 1905
Naa, det lod, han skulde skaanes.
Vi gik fremad — vi forsøgte —
frem med Fanen — for at haanes,
frem i Vaaben — for at flygte!
Grænsevagt mod Arvefjenden —
for at smutte væk forinden!
Høfligt, hensynsfuldt ved Gud;
skød vi, var det Vaadeskud.
Nord paa gik det gennem Landet.
Hvert et faaregræsset Dige,
hver Kartoffelmark i Sandet
var en Stump af Danmarks Rige,
som vi løb fra — som befalet,
Dannebrog i Fuderalet,
mens i hver knap rømmet By
Oprørsfanen vifted kry.
Da kom Dagen ved Midsunde,
den gav tordnende til Kende,
Dansken vilde, Dansken kunde
dog lidt mer end altid rende.
Hæren snuste efter Dampen,
rejste sig med Fryd til Kampen,
Tyras Vold og Volmers Mur
gjalded som af Skjold og Ljur.
Varsler gennem Luften sitred,
hele Natten; og om Dagen,
da de rappe Rifler knitreci,
ja, da blev vel Kongshøj tagen,
Selk og Jagel saae dog atter,
hvad de danske Bønder batter,
Haab af denne Bloddaab sprang:
Bedre Lykke næste Gang!
Næste Gang blev ikke bedre.
Endnu skælver Danmarks Hjerte
sygt i Børn af brudte Fædre.
De blev sønderbrudt af Smerte.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
