Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cervantes og Don Quijote
493
havde noget at gøre med Drabet, men en sladderagtig Nonne lod
forstaa, at Don Gaspar havde staaet i Forhold til Isabel de
Saa-vedra eller en anden Dame i Huset. Cervantes, hans Familie og
de fleste øvrige Husbeboere blev derfor sat i Fængsel: Politiet
skulde vise sig vælig, maaske for at dække, at det gik uden om
Don Gaspars Forhold til en Frue et andet Sted i Byen. De fangne
slåp hurtig fri, og Sagen døde hen.
Samme Aar, nogle Maaneder før, udgav Cervantes, „efter at
han i mange Aar havde sovet i Glemselens Stilhed", „Don Quijote’s
lste Del. Den gjorde straks stor Lykke; i 1605 kom der mindst 7
Udgaver af den; der var trykt 30,000 Eksemplarer af den, praler Don
Quijote siden. Men den bragte ikke sin Forfatter Rigdom.
Cervantes arvede ganske sin Fadere syge Moster (ikke hans Døvhed,
men til Gengæld stammede han lidt). Han havde prøvet at vinde
frem som Teaterskribent, men Lope tog Vinden fra ham. Der er
levnet nogle kvikke Komedier af ham, en højstemt melodramatisk
Tragedie „Numancia" og et Stykke om Fangernes Liv i Algier.
Som Versdigter var han heller ikke heldig. Han syslede med nogle
Smaaforretninger; Konen og Datteren maatte nok ved
Haandarbejde tjene noget til Huset; og fornemme Velyndere som Greven
af Lemos og Ærkebispen af Toledo holdt ham oven Vande. Men
tit har han nok haft det kummerligt, og han taler sikkert af egen
Erfaring om Folk, der holdes vaagne af Tanker om Gæld, de
skal betale, og om, hvordan de næste Dag skal skaffe Familien
Mad. Med alt det lyser hans Aasyn frejdigt selv i hans Alderdom;
som han skildrer det i Fortalen til „Novelas Ejemplares" (1613): brunt
Haar, en aaben Pande, muntre Øjne, velformet Ørnenæse, Skæget af
Sølv, som for ikke tyve Aar siden var af Guld, Overskæget stort,
Munden lille, Tænderne faa og uregelmæssige, lys af Lød. Og hans
Lune har aldrig været saa spillende som i „Don Quijotes" 2den Del
(1615). Han bevarede det, selv da han „allerede havde sat Foden
i Stigbøjlen". Han døde af Vattersot den 23. April 1616. Enken
udgav Aaret efter hans Eventyrroman „Persiles og Sigismunda".
Der er ypperlige Ting i hans Farcer og endmere i de
„moralske Noveller"; nogle faa af hans Vers har holdt sig; men det er
„Don Quijote", han skylder sit Verdensry. Den synes paa
Forhaand ikke bestemt til varigt Liv; den var en Parodi paa
Ridderromanerne, og som Skyggen svinder naar Tingene tages bort,
skulde man tro, Parodien faldt, naar Romanerne døde. Men det
er gaaet med den som med de stærke Slyngplanter, man kan se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
