Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Om Idealitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702
Om Idealitet
Det er derpaa, den ideelle Kraft hos Bondeslægter i Almindelighed
beror. "
Men der er jo mange andre Afgiyier for Mennesker end det
økonomiske; overalt, hvor der findes Idealitet hos et Menneske,
der skal den have noget at nære sig af; og medens der kun er
én sand Næring for den, er der utallige falske.
Der er f. Eks. Ros, Menneskegunst. Atter her er det
nemt at skelne mellem den Forfængelighed, der ganske gement
lader sig nøje med det gradvise: er glad for nogen og endnu
gladere for mere Ros, — og saa den Forfængelighed, som der er
gaaet Idealitet, Evighedsspænding, transcendent Betændelse i.
Jeg kender en Mand, som kender sig selv ret godt og derfor
ogsaa véd, at naar hans Idealitet „farer vilse ibland", da slaar
den sig paa Forfængeligheden: det er dér, hans ideelle Gigt sidder.
Han siger selv, at det er med hans Forfængelighed ligesom med
en oppustet Svineblære: naar Ros og Smiger og Venligheder har
ophidset, eksalteret ham, og har gjort hans Forfængelighed
overnaturlig stor og overnaturlig vagtsom, da skal der blot et lille bitte
Knappenaalsstik til, — da synker det hele sammen og hænger som
en Sjask. En kritisk Bemærkning virker ikke som en Ridse i en
stor, kompakt Ting; nej, som en Sky paa en Himmel, der skulde
være helt blank, som en Brist i det fuldkomne, — som den
mindste Mislyd vilde klinge i Englenes Kor. — H. C. Andersens
Forfængelighed har sikkert ogsaa været overnaturlig, transcendentalt
ophovnet.
Sligt er selvfølgelig en Fejl, det er at gøre en jordisk Ting til
noget overnaturligt stort, det er Afguderi med andre Ord. Men
paa den anden Side: hvem der slet ikke har kendt til Afguder, i
ham findes der heller næppe Idealitet, og han lærer da heller ikke
den sande Gud at kende, — thi han faar ikke Brug for den
sande Gud.
Idealitet eller „Troll" eller „Sind" — hvad man vil kalde det
— er overalt en nødvendig Forudsætning for Religiøsitet, men
fører ganske vist ikke altid dertil.
Der er mange Mennesker i vore Dage, som siger, at de ikke
har „religiøst Anlæg", hvilket de slutter af, at de føier sig frastødte
af de forskellige Religionssamfund, som de har set noget til. Og
samtidig gaar disse Mennesker og kan næppe hænge sammen af
forvildet Idealitet, Religiøsitet, der blot er uheldigt anbragt. Der
er f. Eks. den og den unge Student, som bander paa, at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
