Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingeborg Petersen: For Kærligheds Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752
For Kærlighedens Skyld
og har altid troet en Ting — og lidt efter lidt — naar man elsker
saa haabløst — kan der snige sig en lykkelig Tvivl ind i ens
Sind, til man en Dag tror lige det modsatte, tror paa sin Lykke
— trods det. man ved, trods al Fornuft — —
— Og min Skyld er det, sagde hun.
— Skyld! Det er Kærlighedens Skyld. De trængte vel til den
Glæde, at nogen elskede Dem, at nogen kunde se, hvor smuk De
var, kunde ane den Jubel, just De kunde unde Deres Elskede–
og det kunde jeg jo, det kunde jeg give Dem — jeg gav og De
tog — men i Virkeligheden var det dog omvendt, det var altid
Dem, der gav: Deres tillidsfulde Glæde, Deres Smil, Deres Ord —
— som jeg maatte misforstaa, fordi jeg elskede Dem–hvor
jeg dog elsker Dem nu — nu — —
— Ved De, sagde hun stille, stille, idet hun ligesom i Tanker
rejste sig op — ved De, at jeg intet hellere vilde nu end at være
hos Dem — tale med Dem, være hos Dem — —
— Han rejste sig hastigt — som flammede der endnu et Haab
op i ham — et Haab om Miraklet — —
— Men — fortsatte hun, og der kom nu Ro i hendes Stemme,
Klarhed i hendes Blik: der er en Mand–som man puster et
Lys ud, saadan kunde han, hvad Øjeblik han vilde, slukke vor
Lykke ud. Han har al Magt og al Ret — for han er den eneste.
Ogsaa han blev rolig — det var, som glemte han et Øjeblik
sig selv.
— Men denne Mand, sagde han, gør han Dem da sletingen
Glæde? Elsker — han Dem ikke —?
— Det ved jeg ikke, sagde hun hurtigt, og over hendes
Ansigt gled der et Smil, som var yngre end hendes Aar, et
Forelskelsens Smilglimt –-det ved jeg jo ikke — det tror jeg ikke.
Men det er nu saadan, at han kan ikke gøre mig nogen Glæde —
det er engang saadan. Ikke den Glæde. Men er jeg en Dag
bedrøvet — saadan, at jeg ikke kan skjule det for ham, saa kan der
være en Spot og en Haan i hans Smil — og det tænder en Lue
i mit Hjerte, som ingen, ingen Glæde kan maale sig med–
Han havde sat sig paa Stolen ligeved Døren, som havde han
endnu kun tilbage at sige Farvel. Men saa sagde han:
— Kærligheden — De kender det jo ikke. De maa vide:
Kærligheden — det er først, naar alt gengældes: Tanke for Tanke
— Ønske aander ud i Ønske, Haab i Haab — Længsel finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
