Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Schiøtt: Kongebolig, Rigsdagshus og Højesteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
848
Kongebolig, Rigsdagshus og Højesteret
kun ringe Rum; ogsaa Retssalen maa yære ret indskrænket, med
en stærkt begrænset Tilhørerplads, for at de tilforordnede ej
skal tabe et Ord af Forhandlingen, og for at Sagførerne ej —
som ofte andetsteds — skal forledes til at agere for Galleriernes
Publikum. Retten kan derfor ej i Kristiansborg fremtræde med
selvstændig, arkitektonisk udtrykt Karakter. Den kan bo under
Tag med Konge og Rigsdag, den kan finde Plads i et
Justitspalads, men den kan aldeles ikke bo i nogen af de Tilbygninger
til Kristiansborg, der altid har været og altid vil blive
„Neben-bygninger". Helst maa den bo for sig selv, i et af
Amalienborg-Palæerne, i Thuras skønne Gaard i Amaliegade, Harsdorffs Gaard
paa Kongens Nytorv eller en lignende mindre, men stilfuld
Bygning, hvor der er Plads til Retten og nogle Embedsboliger. En
saadan Bygning er ikke mere end, hvad der skyldes vort Lands
øverste Domstol.
Saa Kongehuset. Det har ganske vist i de senere Aar af
Slottets Levetid kun benyttet Kristiansborg som Festlokale og
fyrstelig Gæstelejlighed, men Slottet stod indrettet som Kongebolig,
og at denne ej benyttedes, laa i, at dens Rum i Kongeetagen var
for kolossale i Højde, lidet svarende til jævne, daglige Forhold.
Der kan imidlertid i Slottets Dameetage tilvejebringes en god
Kongebolig, og det vil sikkert ogsaa være mere passende, at
Repræsentationslokaler og Kongebolig ligger samlede, og at deres
Plads er i den gamle Kongeborg paa Slotsholmen.
Hvad Rigsdagen angaar, da møder der særlige
Vanskeligheder ved dens Installering paa Kristiansborg. Slottet er med
sine Tilbygninger anlagt symmetrisk om en Længdeakse fra
Frederik VII.’s Statue til Marmorbroen og har, som oven for nævnt,
haft to, lodret paa denne Akse liggende, ligeberettigede Hovedfløje;
i en af dem maa Rigsdagen have Plads, den kan ikke nøjes med
en Sidefløj, og man kan ikke gøre en Sidefløj til Hovedfløj ved at
nedbryde den modstaaende Fløj og lægge endnu en Hovedakse
gennem Slottet. Rigsdagen maa altsaa have Plads i en af de
gamle Hovedfløje, men, — hvilken man saa vælger –, kommer
Rigsdagen i Vejen for Kongehuset, enten ved at spærre Adgangen
til Stalde, Ridehus og Marskallatskontorer eller ved at spærre
Forbindelsen med Slotskirken.
Hertil kommer ogsaa Vanskelighederne ved i Slottet at
fyldestgøre Rigsdagens berettigede Krav. Forfatningen hviler paa
Tingenes Ligeberettigelse, intet Overhus, intet Underhus, — derfor maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
