Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løffler: Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
993 Geografiens Udvikling, Opgave og Betydning
under stærk Tilslutning at holde offentlige geografiske Forelæsninger
ved Universitetet. Omtrent samtidig dagedes en tilsvarende
Bevægelse i Tyskland, hvor Oscar Peschel med Energi og Dygtighed
genoptog de Humboldt-Ritterske Ideer. Man havde nu i videre
Kredse faaet Syn paa Dilettantismens Uvæsen, og den Sandhed
kom endelig til Orde, at Geografen behøver videnskabelig Uddannelse
i forskellige Retninger, behøver indtrængende Forstudier navnlig i
Naturvidenskaberne og Etnografien, ligesom Astronomen behøver
dem i Matematik og Lægen behøver dem i Anatomi og Fysiologi,
om han ellers vil tænke paa at gøre sin Opgave Fyldest. Med stedse
stigende Kraft krævedes Geografien repræsenteret ved Universiteterne
som selvstændigt Fag, Uddannelse af geografiske Faglærere og en
mere videnskabelig Behandling af Geografien i Skolerne; 1874
paa-bød den preussiske Regering Oprettelsen af geografiske Professorater
ved alle Landets Universiteter (der havde indtil 1870 i hele Tyskland
kun eksisteret 2), og efterhaanden bredte Bevægelsen sig over hele den
civiliserede Verden, saa at vi ogsaa her i Danmark fik Geografien
optagen som Universitets- og Eksamensfag 1883. I øvrigt mødte
Geografien gennemgaaende ikke nogen velvillig Modtagelse hos de
højlærde, der havde vanskeligt ved at glemme, at den udenfra, ifølge
Tidens Krav havde banet sig Vej til Højskolerne. Man lod sig
endogsaa lejlighedsvis forlyde med, at den var overflødig ja end
ikke var nogen Videnskab, idet man kun altfor meget fæstede
Opmærksomheden paa dens usle Tilstand og slette Arbejdsvilkaar,
og kun altfor meget lukkede Øjnene for dens energiske
Fremad-stræben og store Betydning, naar den kunde opnaa at blive
behandlet efter Fortjeneste. —
Efter en Række vanskelige Aar syntes saaledes Geografien, der
nu havde optaget et fyldigt naturvidenskabeligt Element, at være
kommen ind paa den rette Vej og at kunne imødese en lysere
Fremtid. Imidlertid skulde dette dog kun til Dels blive Tilfældet.
Ifølge Gerlands Mening burde Geografien, der saa længe havde
været Historie, nu kaste Mennesket bort og blive ren
Naturvidenskab, da den hverken havde noget med Mennesket eller Historien
at gøre — en Anskuelse, der bliver dobbelt urigtig, naar det
erindres, at Landenes Natur næsten overalt er mer eller mindre
paavirket af deres Beboere. I øvrigt vakte Gerlands
„unmensch-liche Geographie" hurtig en næsten almindelig Modstand, som
tvang ham til at opgive hans lidet tiltalende Reformforsøg, thi
Meningen med at tilføre Geografien et naturvidenskabeligt Element
Tilskueren 1906 63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
