- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
97

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helmer Lind: Maske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Maske

97

der kun er sand for Parkettet. De gamle, naive Arrangementer,
der stillede Skuespillerne op i en lang Række, naar Forlovelsen
deklareredes, eller placerede dem i Rundkreds midt paa Gulvet,
naar Testamentet skulde oplæses, havde sin Begrundelse. Der
maa paa Scenen være Maade med Virkelighedseftergørelsen;
ingen nok saa fanatisk Sandhedssøger vilde jo f. Eks. tillade sig
længe ad Gangen at lade en Person tale med Ryggen til
Publikum, hvor naturligt det end kunde være. Der er en Grænse,
som ingen Teori, hvor smuk den end er, kommer ud over.

Men værre er det naturligvis, naar det er de virkelige Rollers
Indehavere, der er falden for Maske-Fristelsen, og mærkeligt er det,
at ikke Skuespillerne indbyrdes, Mand og Mand imellem, fører
en Art Justits, der kunde begrænse Uvæsnet. Hvor kan de,
naar de har en Smule Respekt for deres Kald og deres Opgave,
uden nogen Flovhedsfornemmelse overfor Kollegerne udholde
deres egne Maske-Successer? Hvorledes føler de sig til Mode,
naar de — efter Prøver, hvor den Karakteristik, de har kunnet
afgive i Rollen, har været et Minimum eller en ny for hver
Prøve — pludselig ved Generalprøven lader Figuren opstaa som
en Fugl Fønix, en i det Ydre helstøbt Skikkelse med alle
bestemt formulerede Karakterejendommeligheder, der skal stikke
Publikum Blaar i Øjnene og faa det til at juble over, hvor
energisk Kunstneren har fordybet sig i Rollen, hvor hidsigt og
rigt hans Fantasi eller Lune har arbejdet med Figuren. Og saa
er det kanhænde en andens Fantasi og Lune, der har sat
Stregerne i Ansigtet og Kittet paa Næsen! I andre Kunstgenrer vilde
man bruge stærke Udtryk om en saadan Fremgangsmaade, om
den Maler f. Eks., der inden Udstillingen lod sine Billeder gaa
efter af en mere dreven Kollega og ugenert indkasserede den
Ros, som paa den Konto blev ham tildel. Blandt Skuespillere
synes det at være en Trafik, som ingen tager Anstød af.

Eller hvad siger de Herrer Sceneinstruktører til dette Brug
eller dette Misbrug af Maske? De maa jo ogsaa have erfaret, at
en saadan Maske kan blive den dybe Aarsag til, at et
Sammenspils fine Nuancer udviskes og ødelægges. De maa jo Gang paa
Gang have set, hvorledes Masken har trukket i én Snor og
Skuespilleren i ti andre — i vild Kamp for at faa en af de ti
til at passe — eller at han paa Forhaand har givet blank op, i
en ikke helt uprøvet Tillid til, at Masken nok skulde sejre. For

Tilskueren 1906 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free