Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Holbergs Henrik. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Holbergs Henrik
at han har følt sig som en Henrik. Det var ham ikke ukært, at
man fandt, han lignede Holbergs Henrik, og kaldte ham saaledes.
Naar han ikke netop stod paa Katedret og snakkede Tysk, kunde
han ruske ganske henriksk i Parykkerne. Det romantiske Felttog
fra 1802 var et fornyet Angreb paa de danske Paarser og „den
ædle Middelmaadighed".
For Oehlenschläger vedblev Helteidealet næsten hele hans
Liv at være norsk. Hans første Helt — i den nordiske
Fortælling „Erik og Roller" — er hin Ericus Disertus, som Saxo
beundrer, en heroisk Henrik, saa tillidsfuld, at han tror, at
Nornerne har „danset" ved hans Vugge, og saa glubende norsk, at
han har en Mine, som om han havde ædt Lolland og skulde i
Lav med Falster. Først derefter kom Aladdin, men efter Aladdin
atter en Række norske Helte, ikke blot Hakon Jarl, men Axel,
Hagbarth, Tordenskjold — allesammen forskellige Brydninger af
den overleverede Norskhedstype: „det raske stolte Fjeldvæsen,
forbundet med inderlig Godmodighed," som han savnede saa
megeFhos sine Landsmænd.
Og selv om Nordmændene efter Adskillelsen af de to Lande
for en Del ophævede det litterære Fællesskab mellem Nationerne,
kunde de Danske se derpaa med Sindsro. Nordmanden havde
gjort sin Skyldighed og kunde for saa vidt altsaa gaa sin Vej.
Det norske Element var ikke dermed tabt for den senere
litterære Udvikling i Danmark. Brodden var bleven siddende.
Peder Paars var opdaget.
Hvad der maaske en Gang havde været en norsk
Ejendommelighed, var blevet en dansk. Hvad der paa Holbergs Tid
fandtes i Bergen, findes nu i København. Det fri og aabne, det
paa en Gang modtagelige og selvstændige, den sunde Nationalitet,
som viser sig i ingen nationale Toldgrænser at anerkende, dette
Pust af Hav i Nordboens Sind, har Holberg lært sine danske
Landsmænd fuldt saa vel som sine norske. Af den lille Residensby,
der for to Hundrede Aar siden døsede ved Foden af en
enevældig Trone, er der blevet en aandelig Fristad, en Havn, som
dens Navn lyder, med Rum for alle Varer og Brug for alle
Evner. Sidder Henrikkerne end ikke i Kancelliet, saa kan man
være vis paa at træffe dem i Bøger og Blade og borgerlige
Foretagender. Jeg tror ikke, at nogen Dansk nu har Indtrykket
af, at vi behøver at indføre Henrikshumør fra Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
