Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. C. Nielsen: Viggo Stuckenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Viggo Stuckenberg 174
lunde Fred til den næste Termin; saa begynder Slaget igen." I
Slutningen af September samme Aar, da jeg skulde fratræde
Redaktionen af „111. Tid.", sendte han mig nedenstaaende Brev.
Jeg havde straks, da jeg Aaret forud overtog Bladet, knyttet ham
til det som Bog- og Teateranmelder, og han skrev en Række
Artikler, som for deres personlige, mandige, hensynsløse
Retskaffenhed burde studeres af yngre Kritikere.1)
Skønt Brevet ogsaa taler om mig, medtager jeg det i dets
Helhed, fordi det paa saa smuk en Maade karakteriserer
Stuckenbergs hensynsfulde Venskab; naturligvis var min Betydning for
ham ganske underordnet.
Lyngby, 23. September 1900.
Kære L. C. Nielsen.
Tak for Telegrammet forleden og Tak for alt det, De har faaet mig til og
ladet mig gøre det sidste forløbne Aar. Det er vanskeligt for mig at finde Ord
for, hvor meget jeg egentlig skylder Deres Tillid. Hvis ikke De havde slaaet
med Mosestaven paa Klippen, er jeg bange for, den i al Stilhed var tørret
sønder og sammen.
Jeg hader min egen Produktion og staar den Dag i Dag i et fortvivlet
Forhold til den. Hvad jeg nu sender Dem som sidste Bidrag, beder jeg Dem
skaffe Plads til, ikke fordi jeg vil prale med det, blot fordi det mellem det,
jeg roder med, forekommer mig at tale mest direkte. Det er en Stump’af en
af de mange Bøger, som vi elendige tumler med for maaske aldrig at faa
skrevet. Det er i hvert Fald ikke den, der i Øjeblikket klemmer mig mest.
Men naar man ser paa dem, klemmer de En alle lige haardt. Hvor skal man
faa Tid — og Penge? For Tiden flytter jeg, triller paa en Bør mine Sager
Stump for Stump langs Landevejen til min nye Bolig. Det morer mig. Men
naar jeg om Aftenen skal skrive, kommer Tilbageslaget. Saa ryster jeg.
Jeg tør snart ikke læse et Ord af, hvad jeg selv skriver. Jeg gaar rundt
og skammer mig, mest for mig selv, dernæst for dem, som blues sammen
med mig.
Jeg har saa mange Ting for, og ingen af dem forter. Der er Orm i mine
Æbler, Gæld. Gid vi levede i Athen for 2500 Aar siden, da den Mand Solon
strøg alle Fordringer ud af Verden. Sikken et Foraar!
At jeg i Aar ikke har sluppet den røde Traad i mit eget Tovværk, skylder
jeg nærmest Dem. Det er den smukkeste Post mellem min Gælds mange.
Deres
Viggo Stuckenberg.
M Jeg kan her indføje, at naar Johs. Jørgensen paranthetlsk udtaler den Formodning, at
Stuckenberg „blev bragt i Stilling* mod ham i Anledning af Romanen „Vor Frue af Danmark", er
det en lille Blottelse af Misstemning, han giver sig. Stuckenberg tog paa eget Initiativ „Vor Frue*
under Behandling og lod sig ikke „bringe 1 Stilling* — hvad jo iøvrigt Jørgensens Skildring gør
klarligt overbevisende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
