Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Litterær Oversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261 Litterær Oversigt
184
at kunne tilgive Resultatets Fadhed. At det ikke er saaledes, belyser
vort Læsepublikum og ikke blot „the upper ten", men ogsaa den store
Masse, der er Læsetaskernes flittige Forbrugere — blot at Fordringerne
for disses Vedkommende er endnu færre og mindre strenge, medens
Modtageligheden stadig er paafaldende, i hvert Fald maalt i
Sammenligning med andre Landes tilsvarende Klasse. Fintmærkende men slåp,
saaledes er vor Smag, og Kunsten svarer dertil; meget Talent, men
ingen Værker, mange Forfattere, men faa Mænd.
Der skal i Virkeligheden kun lidt til at tilfredsstille denne
tilsyneladende kræsne Smag. Nogle smukke Stemninger, en fin
Naturskildring, en nogenlunde skarpsindig Psykologi og navnlig en elegant og
smidig Stil vil faa Kritiken til at bære over med selv de alvorligste
Mangler. Det er Enkelthederne, man vurderer, Totalindtrykket har man
en Gang for alle vænnet sig af med at spørge om.
I Simon Kochs sidste Bog er der som i de tidligere adskilligt, der
kan glæde litterære Kræsenmunde. Hans Prosastils fine og indtagende
Egenskaber er ubeskaarne. Det er baade smukt og tænksomt, naar han
siger: „Søskendes Forhold til hinanden er ofte af en egen Art, det
kan være, som om Søskende i højere Grad er Medmennesker indbyrdes
end andre Folk." Paa lignende Maade lykkes det ham ofte at
simplificere en ganske vist sjældent overraskende Sandhed. Vilh. Andersen
roste i dette Tidsskrift Karl Larsen for hans Stils Slægtskab med
Goethes. Ogsaa i Simon Kochs Evne til at omsætte en Erfaring i det
simplest mulige Udtryk er der noget, der minder om Goethe. Af
Goetheske Aander er det altid bedre at have to end en.
Man ser dog let, at denne Klassicisme er vokset paa en anden
Jordbund end den berømte Forgængers. Man behøver blot at læse
Voldtægtsscenen med den karakteristiske Sætning; „Blodet flød ned i
hans Skæg, over hendes stadigt slaaende Hænder, paa hendes Lagener
og Natkjole. Det var en meget rigelig Blodstrøm." Det er
Københavnerens uforstyrrelige Magelighed, der elsker at komme saa nemt fra det
som muligt; thi „hvad kan det nytte".
Imidlertid er der Ting, der ikke paa denne Maade kan glide frem
bekvemt og næsten ubetonet af en knap aabnet Mund — Ting, der
kræver det dybe Aandedrag og den stærke Anspændelse, før de lader
sig forme. Saadanne Ting lykkes ikke for Simon Koch. Hvor han
vover sig i Lag med dem, glipper det helt. De politiske Betragtninger i
„ Lykkenid" leverer det sørgelige Bevis. De er saa gudsjammerlige, at
man blues ved at læse dem, og man ophører næsten at beklage
Fangels Død, naar man er bleven gjort bekendt med hans Testamente, i
hvilket der findes Kostbarheder som følgende: „Modsætningen er den
mellem dem, der tror paa Stilstanden, og dem, der tror paa
Fremskridtet, mellem dem, der tror paa det bestaaende, og dem, der tror paa det
bestaaendes Kuldkastelse." Her er Klarheden hverken indtagende eller
stilfærdig. Det er Frasens, Brølets Tydelighed, den højt opspilede Munds
Basunstød, der skal naa ud over saa mange Hoveder som muligt.
Ordene skal ikke blot ses paa Baggrund af, at Fangel skildres som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
